Det blev et rigtig udfordrende, men også fedt rally! 

Vi fik allerede lidt ekstra spænding på SS1, hvor Jan lige fik bremset lidt for sent !! Så Max måtte en tur ud på marken, og vi fik dermed også lige prøvet lidt markræs

Heldigvis kom vi tilbage på vejen og kunne fortsætte rallyet.

Vejret var noget af en blandet fornøjelse ,og det gjorde dækvalget rigtig svært. Men vi fik det til at fungere og kom godt igennem dagen.

Jan og Claus fungerede bare super godt sammen fra første meter!  Claus fik hurtigt styr på kontoret i højre side, og det var en fornøjelse at have den rutinerede herre med i Max. 

En kæmpe tak skal også lyde til Team Von Schnellfahren for igen at låne os deres service-drenge 
I gjorde som altid et kanon stykke arbejde – det sætter vi virkelig pris på! 

🏆 Resultatet:
🥈 2. plads i RC2
🏁 6. plads generelt

Og det vigtigste: Vi fører stadig RC2 i kampen om DM! 

I DSR ligger vi på en 3. plads, så der er stadig masser at kæmpe for.

Nu bliver det spændende... for DM skal afgøres på hjemmebane i Stoholm! 

📅 3. oktober – Rally Stoholm

Så nu skal Max lige have vasket den sidste markjord af,og så er vi klar til finalen!

Tak til alle jer, der følger med, hepper og støtter os – det betyder rigtig meget! 

Vi ses i Stoholm! 🏁🔥