Nordisk Mesterskab og DM i bilorientering:
Sejr og tredjeplads gav perfekt start på kampen om Nordisk Mesterskab.
Børge Holm og Jørn Mørup blev nr. 3 i fredagens 1. afdeling ved Holbæk og vandt lørdagens anden afdeling om NM på Stevns.
Årets Nordiske Mesterskab i bilorientering afvikles over 6 afdelinger fordelt med 2 afdelinger i henholdsvis Danmark, Sverige og Finland. I weekenden blev serien indledt med de 2 danske afdelinger. Fredag aften var det Holbæk Motorklub der stod som arrangører for Holbæk Løbet. Lørdag var det Motorklubben Borup og Omegn der sammen med Stevns Motorklub stod som arrangører af Møns Bank Løbet der blev afviklet på Stevns. Ud over de to løb var tællende til Nordisk Mesterskab var de også tællende som henholdsvis 1. og 2. afdeling om DM i bilorientering.
De to løb gav en perfekt start på NM serien for Børge Holm, Thy Motor Sport og Jørn Mørup, Struer & Omegns Motor Sport. Holm og Mørup blev nr. 3 i fredagens første afdeling men vandt til gengæld lørdagens afdeling på Stevns.
Selv om det ikke blev til sejr i begge NM-afdelinger er reglerne indrettet sådan, at man kun kan tage et af de 2 resultater fra hjemlandets afdelinger med i den samlede stilling i Nordisk Mesterskab. Tilsvarende vil de finske hold også kun kunne tage et resultat med fra de 2 finske afdelinger og de svenske mandskaber vil kun kunne medregne et resultat fra de 2 svenske afdelinger. På den måde kommer den ene sejr til at betyde at Holm og Mørup kommer videre i NM-serien med maksimum point efter de 2 danske afdelinger.
For de forsvarende Nordiske Mestre, Struer mandskabet Morten Jäger og Bent Mikkelsen var de 2 danske afdelinger ikke den start de havde drømt om i deres forsøg på at forsvare det Nordiske Mesterskab. Mestrene måtte notere sig en beskeden 6. plads i fredagens afdeling og en 5. plads om lørdagen. Jäger og Mikkelsen kan så hente trøst i, at da de sidste år vandt mesterskabet var det efter 4 topplaceringer i Finland og Sverige, hvor deres danske resultat slet ikke talte med.
Fredagens afdeling blev vundet at brødrene Harald og Jan Søndergaard fra Ikast og det var også Søndergaard brødene der tog 2. pladsen i lørdagens 2. afdeling.
Det betyder at brdr. Søndergaard og Holm og Mørup står helt lige i Nordisk Mesterskab, mens Ikast-brødrene har taget føringen i kampen om Danmarks Mesterskabet efter 2 afdelinger.
For den udenlandske klasse var der størst succes til det finske mandskab: Iiro Rousku og Stefan Åstrand. Det finske mandskab tog nemlig sejren i begge de danske afdelinger. Rousku og Åstrand har faktisk de seneste år haft de danske afdelinger som der største udfordring, mens de normalt er rigtig godt kørende i både Finland og Sverige. Åstrand har vundet nordisk Mesterskab som kortlæser 3 gange, senest i 2006, men har været med i toppen mange gange siden. Med dobbeltsejren har finnerne bragt sig i en meget gunstig position forud for de sidste 4 afdelinger, der afvikles med 2 afdelinger i Sverige til september og 2 afdelinger i Finland til oktober.
Resultat, Holbæk-Løbet, NM 1 og DM 1
Holbæk MK – fredag den 24. april 2026.
52 deltagende mandskaber.
Dansk NM-klasse:
| Nr. 1 | Harald Søndergaard – Jan Søndergaard, Ikast | 108 Strafpoint |
| Nr. 2 | Erik Rasmussen – John Michelsen, Frederikssund | 168 Strafpoint |
| Nr. 3 | Børge Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer | 184 Strafpoint |
| Nr. 6 | Morten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer | 238 Strafpoint |
Udenlandsk NM-klasse:
| Nr. 1 | Iiro Rousku – Stefan Åstrand, Finland | 236 Strafpoint |
| Nr. 2 | Björn Henriksson – Ulf Andersson, Sverige | 244 Strafpoint |
| Nr. 3 | Tomi Viitala – Juha Heikkilä, Finland | 246 Strafpoint |
Resultat, Møns Bank Løbet, NM 2 og DM 2.
Motorklubben for Borup og Omegn / Stevns Motorklub – lørdag den 25. april 2026.
51 deltagende mandskaber.
Dansk NM-klasse:
| Nr. 1 | Børge Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer | 43 Strafpoint |
| Nr. 2 | Harald Søndergaard – Jan Søndergaard, Ikast | 60 Strafpoint |
| Nr. 3 | Erik Rasmussen – John Michelsen, Frederikssund | 121 Strafpoint |
| Nr. 5 | Morten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer | 177 Strafpoint |
Udenlandsk NM-klasse:
| Nr. 1 | Iiro Rousku – Stefan Åstrand, Finland | 143 Strafpoint |
| Nr. 2 | Tomi Viitala – Juha Heikkilä, Finland | 225 Strafpoint |
| Nr. 3 | Björn Henriksson – Ulf Andersson, Sverige | 242 Strafpoint |
Billedtekst:
Børge Holm, Thisted og Jørn Mørup, Struer der her er fotograferet under sidste års NM afdeling i Finland, fik en perfekt start på NM-sæsonen 2026 med en 3. plads i fredagens afdeling ved Holbæk og en sejr i lørdagens afdeling på Stevns. (Foto: Jyrki Tuusa).