Et billede, der indeholder udendørs, bygning, person, personer

Automatisk genereret beskrivelse
Foto fra PRE-starten den 23. januar 2020

Team Fynske Bank Danmark, som de seneste år har afholdt PRE-start i Assens forud for teamets deltagelse i verdens største historiske rally, ”Rally Monte Carlo Historique” i Frankrig, har sammen med Fynske Bank og Udvikling Assens besluttet at aflyse PRE-starten, som var annonceret til den 23. januar 2021. 

      ”Det har ikke været en nem beslutning, men vi føler at det er det eneste rigtigt at gøre. Håbet var, at pandemien ville være i kontrol hen over efteråret og vinteren, men med den nuværende udvikling overalt i Europa, ser det ikke ud til at være tilfældet, og vi vil ikke ud i et kapløb med Covid-19.
      Vi har et ansvar overfor både de mange gæster vi normalt ser til vores arrangement, men også overfor vore samarbejdspartnere og alle de frivillige, som stiller deres arbejdskraft til rådighed, både under planlægningen og afviklingen af PRE-starten,”
siger Lars Hindsgaul fra planlægningsgruppen bag arrangementet.

Allerede nu er næste Rally Monte Carlo Historique PRE-start i Assens planlagt til at finde sted lørdag den 22. januar 2022.

Team Fynske Bank Danmark satser på at pandemien i januar 2022 er så meget under kontrol, at det vil være muligt at gennemføre det populære januar-arrangement igen. Planlægningsgruppen bag arrangementet er allerede gået i gang med forberedelserne, og lover at PRE-starten i 2022 vil blive en udvidet udgave af det der er set de tidligere år.

I 2022 udvides der med flere aktiviteter for børnene, ligesom der vil være mere at kigge på for alle der møder op – det skal være en fest for både børn og voksne.

PRE-starten i Assens
Team Fynske Bank Danmark

Lars Hindsgaul / Viggo Johansen

Hit Counter