POSITIV OPLEVELSE FOR MIKKEL NJOR
TIL CIMBERN RALLYE DM1

/Allan POST

, det må siges, for en flot andenplads i sin klasse i sit første DM nogensinde, respekt for indsats og slutresultat, og det var kun klassens hardhitter Oliver Saust som var hurtigere.

GRØNT TEAM

, selvom Mikkels Suzuki Swift er knaldgul, så er mandskabet i kabinen begge grønne i DM Rally regi, målt på rå erfaring. Men både Mikkel selv og hans nye codriver Julie Schmidt Matthiesen er klar til at lære dette ’håndværk’, og ja der er meget at lære.

PRØVERNE

, i dette rally er noget af det sværeste som de to bliver udsat for, men Julie var skarp på noterne, og hendes passion for rally smitter af i rallykabinen.

EN OMVÆLTNING

, er det for Mikkel efter skiftet fra baneløb. I rally er der ingen træning eller tidstagning, nej her tæller stopuret nemlig fra første kørte meter.

Notekørslen til et rally kan virke langtrukken, men netop her er det vigtigt med en god grundkondition, så koncentrationen i at lære noter bliver perfekt.

Mikkel Njor,

,”I rally kører man flere prøver i rap, hernede til DM1 var det lige fra 5 kilometer til en på 28 kilometer. Så dækkenes arbejdstemperaturer er vidt forskellige fra prøve til prøve, og så skal jeg lige lære kunsten at lytte efter Julies ’kommandoer’, placere bilen rigtigt og se på asfalten; er der kørt grus ud i svingene, hvor er der vådt og hvor er der tørt. Der er mange ting at lære på en gang, men det er fedt”.

En af de ting som Mikkel synes er fedt, er de lange prøver, her kommer man virkelig ind i en rytme og mærker flowet i kørslen, som Prøve 3 på 28 kilometer. In-Car nørderi efter løbet lærte Mikkel, at han i rally er en langsom starter, tempoet skal op fra første meter.

HUSHJØRNE på SS3

, bilen fik også minder med hjem fra løbet, da rally kombinationen regn/sving/jord gav en understyring, og retningen var bestemt af bilen, det kostede lidt på stopuret og stoltheden, men heldigvis kunne Mikkel og Julie kører videre med et lille tidstab.

LÆRERIG DEBUT

, og med gode point med hjem på DM kontoen, når man kan køre stærkt på prøverne i det nordtyske, hvor svingenes variation er enormt udfordrende, så er det rent win-win for det lille rallyteam, hvor sammenhold og tro på egen evner er motivationen. At køre rally er en lang uddannelse, men både Mikkel og Julie har fået en god start på deres samarbejde, rytmen og samspillet imellem dem er der, og det er grundlaget for fremtidige gode resultater.

NÆSTE DM er om under 14 dage, så hverken bil eller mandskab når næsten at blive kolde.

Mere herom senere.