Motorsport i en coronatid
Danmarks bedste i klassiske rallybiler dyster på sjællandske veje på lørdag

Intercom 

Motorsporten er som al anden sport hårdt ramt af corona-restriktioner, men i vejsport med klassiske biler har man metoder til at minimere risikoen for smittespredning af covid-19.

"Vores deltagere kører med et minut mellem hver bil, så det er kun ved start, pauser og mål, at vi skal passe ekstra på at holde afstand. Alle tidskontroller har mundbind på og håndsprit klar, når tiderne noteres i deltagernes kontrolkort," fortæller løbsleder i Oresund Rally, Erik Andersen, Virum.

Oresund Rally er tredje afdeling af det uofficielle danmarksmesterskab for klassiske biler, CC-Cars DASU Classic, og køres nu på lørdag med start og mål i Roskilde og pauser i Rostrup og Hvalsø. Med gennemsnitshastigheder på 45 km/t skal deltagerne så præcist som muligt køre ruten igennem, hverken for hurtigt eller for langsomt.

"Vores deltagere får strafpoint for hvert tiendedel sekund, de kommer for tidligt eller for sent forbi en hemmelig tidskontrol, så alle kører med fornuftige hastigheder på veje, der i øvrigt er åbne for offentlig trafik. Præcision, ikke hastighed, er i højsædet, og færdselsloven gælder for alle deltagere," forklarer Erik Andersen.

Favoritter til totalsejren er søn og far-holdet Rene Castillo Skjøt fra København og Jørgen Skjøt fra Blokhus i en Honda Civic CRX fra 1986. De kan dog forvente hård modstand fra far og søn-mandskabet Lars Hjorth fra Dianalund og Simon Hjorth fra Middelfart i en af feltets ældste biler, en Triumph TR4A fra 1966.

Deltagerne og deres klassiske biler kan blandt andet ses lørdag ved pauserne i Rorup kl. 12.40 og i Hvalsø kl. 15.10  

 

 
Favoritter til totalsejren i Oresund Rally er søn og far-holdet Rene Castillo Skjøt fra København og Jørgen Skjøt fra Blokhus i en Honda Civic CRX fra 1986 (foto: Michael Eisenberg).

 
Far og søn-mandskabet Lars Hjorth fra Dianalund og Simon Hjorth fra Middelfart stiller op i en af feltets ældste biler, en Triumph TR4A fra 1966, når Oresund Rally starter på lørdag i Roskilde. De er blandt favoritterne til totalsejren (foto: Michael Eisenberg).


Den tidligere Rally Monte-Carlo-vinder Otto Kristensen, Tune, er codriver i Oresund Rally for sin søn Kenneth Kruse Simonsen, Charlottenlund, i en Lancia Fulvia Coupé 1,3 fra 1968 (foto: Michael Eisenberg).

 
Ægteparret Henning og Else Friborg, Them, er flere gange tidligere vindere af DASU Classic-mesterskabet. I år deltager de i Oresund Rally med en Volvo 142S fra 1972 (foto: Michael Eisenberg).

 
Jens Pedersen og Troels Lund fra Slagelse stiller op i Oresund Rally med denne Porsche 911 SC fra 1981
 (foto: Michael Eisenberg).

Noter:

Se løbets hjemmeside, www.oresundrally.org

Lille ordbog: Pålidelighedsrally kaldes Regularity rally på engelsk.

Oresund Rally er organiseret af Dansk Rally Club, som er medlemsorganisation under Dansk Automobil Sports Union, DASU, der igen er medlemsorganisation under Danmarks Idrætsforbund, DIF.

CC-Cars DASU Classic er det uofficielle danmarksmesterskab i pålidelighedsrally med klassiske biler fra før 1990. Nogle af deltagerne har tidligere været fartkonger i hastighedsrally for 30-50 år siden. Andre er klassiske bilentusiaster, hvor ægtepar og deres børn hygger sig med at køre ad rette veje og med rette gennemsnitshastigheder i deres klassiske biler. Sponsorer er:

Et billede, der indeholder tegning

Automatisk genereret beskrivelse Et billede, der indeholder tegning, plade

Automatisk genereret beskrivelse

Hit Counter