Sidste tilmelding 27. august

Horsens Automobil og Motor Klub er næsten 100 år gammel og har mange stolte traditioner. Gennem nyere tid er det blevet moderne at køre en tur i klassiske biler. En del har valg at bruge bilerne til motorsport. Det kan være rallysporten, hvor det gælder om at køre stærkest, eller Regularity rally, historisk pålideligheds løb, hvor der gælder om at køre rigtig på en bestemt tid. I 1971 hvor klubben havde 50 års jubilæum tog man en gammel tradition i brug, nemlig at køre Vesterhavsløb.  Løbet blev afviklet som et pålidelighedsløb, med let orientering efter kort, men hvor man skal køre på nøjagtig tid. I dag afvikles der store løb som Monte Carlo Historique Rally, det mest berømte, efter disse principper. I disse løb har vi i HAMK stolte traditioner. Toni Hansen har deltaget mange gange og blev sidst en flot nr. 4 generelt i sin Audi 80. Også Lars Bækkelund har deltaget mange gange med en flot 6. plads generelt i Fiat 128 som bedte resultat. Rally Monte Carlo Historique har mere end 300 deltagere hver år. I Danmark afvikles der en turnering FDM DASU Classic, hvor danske deltagere kører om mesterskabet. Her har HAMK også flotte resultater.

I HAMK vil vi gerne dyrke de klassiske biler, og vi forsøger at skabe en interesse herom. Med arrangementet vil vi gerne tilbyde deltagere med klassiske biler, biler der er registreret første gang før 31.12.1990, at køre en aftentur efter kort. Vi vil kontrollere, om man kører den rigtige vej ved hjælp af rutekontrol skilte, som man noterer i kontrolkortet.

Der er også mulighed for at køre en af de indlagte sekundetaper. Det kræver, at man har et startnummer på siden af bilen. Dette udleveres ved start.

Hvis I skulle have lyst til at deltage, skal man sende en mail med navn, adresse tlf. nr. på deltagerne, samt oplysning om hvilken bil I kører i. Der skal være 2 i bilen, en kører og en observatør. Alle kan deltage, det kræver ikke, man er medlem af nogen klub.  

Vel mødt 
Jan Østergaard HAMK – Tlf. 4037 4975

NB. 
HAMK arrangerer Vesterhavsløb i november 2021, nærmere information herom følger senere.

TILLÆGSREGLER 

Hit Counter