Michael Markussen i Peugeot 308 TCR

Jubii jubler Michael da han sætter sig i sin nye racerbil hos Peugeot Sport i Frankrig. Peugeot har igennem 20 79 markeret sig i toppen af den europæiske TCR serie og vundet flere afdelinger. Nu skal løven vise kløer på de danske racerbaner.

 

Michael Markussen 27 år har i samarbejde med Brian Madsen fra Slagelse lavet en 3- årig aftale. Et samarbejde som indebærer støtte fra Peugeot Sport i Frankrig. Udover TCR går Peugeot Sport ind i DM-rally serien med en Peugeot 208 R2 Rallye 4 og 208 RS.

Michael siger: Det er stort for mig det her. Aftalen er jeg meget tilfreds med. At det netop bliver Peugeot som har så mange års erfaring i motorsport er fantastisk. De er på alle måder kendt for at gøre tingene ordentligt når de går i gang med motorsports projekter. Peugeot 308 har vist sig at være en fantastisk racerbil, så jeg glæder mig som et lille barn.

Brian Madsen er lige så begejstret. - Det er så fedt at Peugeot Sport er med os. Det giver nogle gode muligheder både på bane og i rally.

Peugeot Sport var sidst aktive i dansk motorsport da Christian Jensen for nogle år siden vandt DM titlen i rally. Nu er fabrikken tilbage i dansk motorsport med officiel støtte. Brian Madsen med base i Slagelse har den kontraktlige aftale med Peugeot Sport - og går nu ind i banesporten via Michael Markussens team.

-  Det bliver så spændende og endelig har dansk banesport en rigtig løbsserie på kalenderen igen. Biler vi alle kan identificere os med, og som passer rigtig godt til de snævre men krævende baner, udtaler Brian.

Michael er en ung dygtig fyr. Han startede sit eget team sidste år og har lært en masse. Nu skal der skabes en platform for Michael, så han kan styre sin nye Peugeot 308 TCR på podiet. En klar ambition som Michael og folkene omkring ham har. Alle er godt i gang med forberedelserne.

-  Bilen er hentet i denne uge, så vi har god tid til at få testet bilen og få gjort os nogle erfaringer med forhjulstræk - som er nyt for Michael.

Der er indtil videre 6 afdelinger af TCR serien.

Hit Counter