Hellendoorn Rally.

Det var blandede resultater de danske mandskaber opnåede i Hellendoorn.     

Bedst gik det for Kristian Poulsen – Ole R. Frederiksen i deres Skoda Fabia R5. Efter en forsigtig start i mørket fredag aften, kom der rigtig god fart i bilen om lørdagen. Slutresultatet blev en 4. plads, hvilket de selv var godt tilfredse med.

Roland Poulsen fik sit gennembrud som rallykører. Sammen med Freddy Pedersen kørte han sin Toyota Corolla WRC helt frem til en 7. plads, før teknikken begyndte at drille. Serviceteamet fra Wevers Sport (incl. Morten Karl og Mikkel Bæk) forsøgte at løse problemerne, men lykkedes ikke med fejlfindingen og Roland og Freddy måtte til sidst parkere på næstsidste prøve.

Steen Andersen og Mie Aagaard Johansen, Mitsubishi Evo X, havde også problemer. Det var dog med at holde sig på vejen. Efter at have siddet i en dyb grøft i 12 minutter, valgte de at pakke sammen. Motivationen var forduftet.

Thomas Andersen og Preben Jensen viste at de i deres Opel Adam Cup kunne give mange i mere potente biler baghjul. Især mørke og på de teknisk svære prøver lå de højt på resultatlisten. Slutresultatet blev en 4. plads i klassen (kun 6 sek. efter nr. 3) og 29 totalt.

Henrik Munk Hansen og Sander Deijk, Peugeot 106 blev nr. 7 i klassen og 42 totalt