Team Old Time deltager i stort Internationalt Regularity Rally

Af Niels Peder Rolighed

Hvis der skulle sidde nogen derude, med en brugbar klassisk bil, og en stille drøm om at afprøve et af de store klassiske Pålideligheds-løb, som f.eks. Rally Monte Carlo Historic, men som også lige kom til at vurdere sparegrisens vægtklasse – SÅ se her – Det 15. Coppa d´Europa løber af stablen d. 4 – 7. April 2019

 

Tilmeldingsfristen til ( til billigste startgebyr ) udløber d. 31. Oktober 2018

 

Løbet køres som sagt for 15. gang og er i år ca. 1500 km lang, med start i Holland ( Maastricht ) og kører gennem fem lande:  Holland – Belgien - Tyskland – Frankrig – Luxenburg, hvor der er mål, gallamiddag og præmieuddeling på Hotel Légère i Munsbach Lørdag aften. Overnatning og morgenmad er includeret i startgebyret, ligesom forplejning og overnatninger på 4 Stjernede hoteller under løbet også er inkluderet i prisen. Og prisen ? -  Ja, ved tilmelding inden 31. Okt koster det 1695,- Euro ( ca. 12700,- dkr. )

Men derfra kan så trækkes en speciel rabat for nordiske deltagere på 250,- Euro – hvilket betyder at man kan komme til start for ca. 10.850,- dkr.

Coppa d´Europa er et Regylarity Rallye – med Orienteringsetaper og Sekundetaper – ikke helt som vi kender dem i DK – men absolut til at finde ud af – Der udleveres 2 stk. tydelige rutebøger ( på engelsk ) pr. løbsdag og du får dem først umiddelbart før start, således at alle har lige mulighed for at løse opgaverne. Gennemsnitshastigheden overstiger ikke 50 km/t.

Team Old Time har deltaget i 2011 og i 2015 og vi er tilmeldt til dette jubilæums-arrangement 2019

P.T. er mindst 2 danske teams tilmeldt. Sverige, Norge og Finland plejer også at være med blandt de 90 – 100 deltagende biler – så ”Kombardo” – der er også plads til Jer

Hvis der skulle ønskes hjælp til tilmelding, indblik i rutebogen fra sidste år, eller blot almen info, står vi gerne til disposition via http://teamoldtime.dk/kontakt.asp

 

Hvis du vil vide mere så se her:

http://www.coppa-europa.org/homeuk.html Coppa´s officielle hjemmeside på Hollandsk- Tysk og Engelsk

http://teamoldtime.dk/nyhed.asp?id=29      Artikel om vores deltagelse i 2011

http://teamoldtime.dk/nyhed.asp?id=67      Artikel om vores deltagelse i 2015 – der er også et par videoklip

http://teamoldtime.dk/video.asp?id=15       Løbledelsens officielle Coppa-Video fra 2015