2018 var et godt år for Rally familien "Venning Motorsport"

Rallyfamilien som kommer fra Herlufmagle og tæller sønnerne Casper og Chris Venning samt deres far John Venning kører alle tre Rally i hver deres potente bil. De har haft en fantastisk sæson i 2018, hvor især Chris og hans kæreste Nadia har vundet stort set alt hvad de har stillet op i. Chris og hans Far byggede til sæsonen 2017 en helt ny Ford Fiesta ST180 fra bunden hjemme i farens værksted. Bilen har vist sig at være den absolut hurtigste i sin klasse, og med talentfulde Chris bag rattet, så må konkurrenterne se langt efter bagenden på Fiestaen. Chris og Nadia har vundet både Øst og Vest mesterskaberne i Rallysprint som køres over 4 afdelinger i henholdsvis Jylland og på Sjælland. De vandt det legendariske rallysprint i Gammelrand ved Svebølle samt lidt andre løb. En enkelt gang måtte de tage til takke med en 2. plads.

Casper og hans 2. kører Michael havde ellers solgt Casper’s gamle Renault Clio for at holde en pause. Men så dukkede der en mulighed op for at anskaffe en fabriks bygget Renault Twingo R2. En bil Casper længe havde drømt om, men ikke rigtig troede kunne lade sig gøre at skaffe. Men pludselig midt på sæsonen blev den lille rappe bil hentet hjem fra Italien. Casper har kun nået at køre 3 rallysprint og et enkelt DM rally i bilen. Men til gengæld med stor succes. Han vandt Øst mesterskabet i rallysprint og blev nr. 2. i klassen ved sidste afdeling af DM i en klasse med over 20 tilmeldte biler. Føltes næsten som en sejr. Nu kæmper Casper med at finde økonomi / sponsorer til at køre en fuld DM sæson i 2019, for det er helt klart at Casper, Michael og Twingoen går efter en top placering i DM 2019 i den tunede 1600 klasse.

Far John og hans 2. kører Karsten igennem mange år, som kører rundt i en ældre Ford Escort MK2 RS2000 (fra 1977) har også haft en god sæson. De vandt også Øst mesterskabet i rallysprint, og førte DM klassen for historiske biler op til 2 ltr. indtil der var 2 løb tilbage af sæsonen. John havde desværre ikke tid til at deltage i de sidste 2 afdelinger, så mesterskabet glippede på den konto. John og Karsten vandt også det legendariske rallysprint i Gammelrand ved Svebølle, samt landsfinalen i rallysprint, og vandt bronche i DM.

Nu er der en kort vinter til at få klargjort alle 3 biler, så de er klar sidst i marts 2019 når sæsonen starter igen.

Uden alle teamets mange sponsorer, så kørte familien Venning ikke så mange mesterskaber hjem. Så der skal lyde et kæmpe stort TAK for støtten til:

Au2Vest, Jesper’s Optik, ACI-Energi, Revisions-Centret, GC Maskinværksted, Byggesagkyndig B. Lillelund, KK Autoteknik, Gitte’s Skiltecenter, EL HUSET Glumsø, Dupont’s Autogenbrug, Dansk Elektroværk, Slange Specialisten, Skilte Montøren.

Vi ses i 2019

 

Hit Counter