DM3 Anderup EL Rally Ebberup

Nicklas Kristjanson

Lørdag har Rasmus og hans team været i Ebberup på Vestfyn for at køre 3. afdeling af danmarksmesterskabet i rally. Der er i de forgangne uger blevet skruet og justeret en del på bilen.
Som bekendt havde bilen nogle udfordringer med tænding, der skulle løses op til dette løb.
Udfordringen med dette, mente vi skulle findes i det elektriske system. Der er blevet skiftet nogle stik, samt justeret gab for at løse problemet. Ydermere har bilen fået foretaget et mindre service samt skiftet remme.
Rasmus var oppe i Sverige for at køre rallysprint til Lille Mats d. 29/4. Dette løb blev brugt til at teste bilen igennem, så vi var sikre på at alt kørte, som det skulle op til dette løb

Der var endnu en gang stor tilmelding af biler i Rasmus klasse - R2 klassen – hele 17 biler stillede til start.
forventningen til dette var at vores største konkurrenter i klassen ville blive Michael Sørensen i sin Opel Adam, samt Frank Nielsen i sin Citroën C2, da de kender området og har kørt prøverne mange gange før.
Denne gang skulle der køres 9 prøver heraf 2 rundbaner som samlet set udgjorde 71km.
Prøvernes længde fordelte sig således:

-          Prøve 1-5 Ebberup, rundbane 2,5 omgang 14,5km

-          Prøve 2-6 Søbo, gennemgående 8,3km

-          Prøve 3-7 Håstrup A, gennemgående 5,3km

-          Prøve 4-8 Håstrup B, gennemgående 5,3km

-          Prøve 9 Ebberup Powerstage, gennemgående 5,0 km
Underlag: 95% asfalt -5% grus

Lørdag morgen startede som vanligt ud med at Rasmus og hans co.driver Heidi Knudsen var ude på notekørsel.
Rasmus udtalte efter dette, at prøverne var rigtig godt sammensat.
Terrænet er meget løst og kuperet, så der vil være en masse udfordring.
prøverne mindede en del om dem de var nede og køre i Nordtyskland i april måned, blot kortere.

De første 3 prøver kæmpede Rasmus med at holde farten på prøverne. Dette skyldes at han havde svært ved at få bilen ud af 5. gear, hvilket også kunne ses på tiderne. Michael Sørensen vandt desværre en del sekunder på de første prøver. Rasmus fandt dog hurtigt en løsning på dette, og fik stille op roligt selvtilliden tilbage på prøve 4, som var den sidste op til den store pause.  Efter prøve 4 var differencen mellem Rasmus og Michael 8,1 sek., så der skulle findes noget mere fart på ude på de 5 næste prøver.
Bilen kørte dog mærkbart bedre efter de ændringer og reparationer der er blevet foretaget i ugerne op til løbet. Tiderne på prøve 1-4 fordelte sig således:

 

I pausen havde Rasmus og hans mekanikere 30 minutter til at lave mindre justeringer på bilen, således at de 8 sek. kunne hentes på de resterende 5 prøver. Der blev skiftet en drivrem på bilen.
Rasmus vidste at han skulle køre 100% for at få en sejr med hjem på dagen.
Selvtilliden var helt i top og han vidste det kunne lade sig gøre, at køre hurtigere end han havde gjort på de 4 første prøver. Allerede på prøve 5 lykkedes det at hente hele 2,3 sek. ind på Michael Sørensen.
Over de næste 3 prøver fik Rasmus hentet vigtige sekunder ind på Michael Sørensen, hvilket betød at det hele skulle afgøres på prøve 9, som også var powerstage.
For at Rasmus kunne tage sejren med hjem, skulle han køre mere end 1 sek. hurtigere end Michael Sørensen. Det kunne ikke blive mere spændende.
Heldigvis havde Rasmus en rigtig god fart i bilen, og det lykkedes ham faktisk at køre hele 3,3 sekunder hurtigere. Dette betød at Rasmus og teamet kunne fejre sejren. Rasmus vandt DM3 i sin klasse og havde også vundet de vigtige point i powerstagen.
Det kunne simpelthen ikke være bedre!
Tiderne på prøve 5-9 fordelte sig således:

 


Samlet set slutter Rasmus som nummer nr. 1 i R2 Super Rally Cup klassen og overall som nr. 5.
Nærmeste konkurrent Michael Sørensen slutter som nr. 2 i klassen.
Rasmus får 25+5 point med sig videre fra denne weekend, dette betyder at han efter 3 afdelinger af R2 Super Rally Cup ligger som nr. 1 med 82 point og fører over Michael Sørensen som har 74 point.



Rasmus udtalte efter løbet at de fik en lidt sløv start på de første par prøver. Han fandt hurtigt selvtilliden til at kunne køre stærkere og hentede vigtige sekunder i anden halvdel af dagens ræs.


Til trods for at der blev arbejdet lidt med gearkassen, fandt han hurtigt en løsning på dette, således at det ikke kostede for meget tid. Sejren i dag var en rigtig arbejdssejr og glæden er stor, da trofæet på skamlen bliver løftet. Dage som denne, gør det ekstra sjovt at køre ræs.

En ekstra god nyhed er at Rasmus faktisk ligger nr. 2 i den samlede stilling overall i Dansk Super Rally.



Det næste løb Rasmus skal køre, er allerede D. 21/5. Rasmus køre Yokohama cup på Sjælland. Vi opfordrer selvfølgelig alle til at komme forbi og kigge, samt få en snak med Rasmus om bilen.
Vi har en fotograf med, således at der kan blive taget nogle gode billeder af bilen.
Ydermere køres DM4 d. 9/6 på Djursland i Jylland. Vi forventer endnu en gang at Rasmus kan tage en sejr med hjem fra dette løb, så han kan udbygge sit forspring på førstepladsen i R2 Super Rally Cup.
Målet er stadig helt fast, Rasmus skal vinde DM i sin klasse i år.


Vi takker mange gange for støtten og håber at få mange flere stunder som disse i fremtiden.