PERFEKT -TRÆLS – DUMT

Allan POST

Overskriften dækker meget rammende Brian Johansens indsats til Motorsportsshop Rallysprint i Ringe, det startede så godt, men blev noget så ringe !!

Efter rallysprintet Lille Mats i Sverige, så har Brian Johansens ’kæmpet’ med sin Ford Escort MK2 RS1800 BDA på rullefeltet, for han var helt ikke tilfreds med motorens performance deroppe i det svenske.

PERFEKT

Sådan startede 1. heat i Ringe for Team Allestrup, alias Brian Johansen og fruen Tina Lykke Andersen, i det flotteste solskins vejr, og på den herre fede prøve i Ringe industri, så pressede Brian både Escorten og sig selv til det yderste, med små 13 tommer fælge med hankook dæk, 4 trins dog gearkasse og den balstyrige BDA motor, så stod han som heat vinder på RallyResult efter det første heat, ikke så ringe endda, PERFEKT!

TRÆLS

Så skulle det andet heat køres, og den manglende fart fra Lille Mats var nu genfundet, og Brian fik lidt ro på sin urolige mave, MEN – næsten to omgange lige i røven på en konkurrent, med massivt tidstab og buler, så måtte Brian lige snakke med store ord til konkurrenten, som åbenbart ikke brugte sine spejle, nu var alt det positive fra det første heat sat til, og gnisten og roen hos Brian skulle lige justeres til, mentalt hårdt…. TRÆLS

DUMT

I det sidste heat kørte Brian og Tina en omgang for lidt, og det var så absolut ikke Tina’s skyld, men samtaleanlægget i bilen kan åbenbart ikke overdøve BDA motoren, alt bilens resonans går direkte i samtaleanlægget, og det skal er findes en løsning på !!!

DET VAR OPTUR

, senere nedtur, og da Escorten blev læsset i lastbilen, så var det hjemtur, en dag som startede så fantastisk, og endte sagt på jysk, godt træls, men sådan er rally også, når rallysporten er mest ond, ond som en BDA motor !!