Velkommen til Rallytest i Roskilde

Automobil Sports Klubben Hedeland afvikler den 24. marts rallytest i Roskilde. Det bliver med Dyrskuepladsen som base, hvor også en af prøverne foregår. Denne prøve kan køres af såvel rallykørere (R1 licens) og klubrallykørere. For rallykørernes vedkommende køres også prøven ved Aastrup Gods, der er 3,5 km gennemgående. Her er indlagt ”snapservice” i forbindelse med prøven. Tillægsregler og sikkerhedsplaner er sendt til godkendelse hos DASU. Så snart disse er godkendt kommer der flere informationer på www.rallyroskilde.dk og Rallyinfo.

Vi minder om, at Struer også laver rallytest. Denne foregår den 17. marts, så der skulle være rig mulighed for både jyder og sjællændere for at teste bilen inden sæsonstart.

Lene Jørgensen