C.C. Hansen, 75  

Advokat C.C. Hansen, formand for Dansk Automobil Sports Unions Eliteudvalg, fylder 75 år den 7. maj.

C.C. Hansen er medlem af bestyrelsen i Roskilde Museum og formand for bestyrelsen i Automobil Sports Klubben Hedeland. 

C.C. Hansen var formand for Dansk Automobil Sports Union i årene 1990-2003, den periode hvor dansk motorsports elitearbejde for alvor bar frugt, og danske kørere vandt 24-timersløbet på Le Mans og blev deltagere i Formel 1.