Så er det ved at være tid til at Rasmus og hans team skal ud og køre løb igen.

 Nicklas Kristjanson

Vi går en rigtig spændende rallyweekend i møde, hvor Rasmus og teamet skal køre løb både lørdag og søndag.
Vi starter lørdag d. 21/4 med at skulle køre DM2 Cimbern Rally i Nordtyskland. Hvor Rasmus stiller til start som vanligt med Heidi i højresædet.
Vores forventninger til at teamet får et godt resultat, er endnu en gang rigtig høje efter sejren til DM1. Målet er klart, vi skal vinde klassen og få point med hjem, sådan at vi kan gøre os i gældende toppen.
Tilmeldingen er stor og der er hele 17 biler tilmeldte i R2 klassen, som Rasmus stiller til start i.
Denne gang består rallyet af 6 hastighedsprøver og 2 rundbaner og første bil bliver sendt afsted kl. 12:01, fra servicepladsen i Sattrup


I de forgange dage har vi sørget for at servicere bilen, så den er i topform til at komme ud og køre stærkt. Rasmus fik en rigtig god fornemmelse af den nye bil efter han kørte DM1 i Horsens d. 31/3. Han blev rigtig hurtigt fortrolig med bilen, til trods for at den nye bil er meget anderledes i forhold til den gamle.

Race Media vil være til stede og filme dette løb, som senere hen vil blive vist på både TV3 Sport og TV Lorry.
Datoer for hvornår dette bliver vist i TV vil vi vende tilbage med, så snart vi har de specifikke datoer.

Søndag d. 22/4 tager vi hul på vores første rallysprint i 2018. Vi skal køre første afdeling af Yokohama Øst på Avedøre race way. Vi håber at kunne nå hjem fra Tyskland i tide og at kunne nå starten på racet. Igen er forventningerne at vi får et af de rigtig gode resultater og slutter helt i front af vores klasse.

 Rasmus Sørensen Motorsport