Åbent brev til
rallysportens løbsledere / Løbsledelser / prøvechefer og
officials
Følgende er ikke en
kritik, men et opråb, et vink med et vognstang, et ønske, en
forespørgsel osv, på et problem som jeg tror ikke mange i de
”stillinger” ved findes, andet end ”den” official jeg nu
vil beskrive, og de publikum der oplever det samme som mig.
Jeg vil starte med et spørgsmål:
I hvilken sportsgren er man som en repræsentant for sportsgrenen
ubehøvlet og smider publikum væk uden fornuftig grund når de
kommer i god tid (40-60 min) før kampstart?
Kort om mig og så årsagen
til mit spørgsmål. Jeg har været aktiv i rallysporten i 12-15
år tilbage i slut 90 og 0´erne både som aktiv, men så sandelig
også som official, både i stort set alle tænkelige
officialposter på en hastighedsprøve, samt bag skrivebordet i
den forberedende fase, så jeg har teorien i orden bag et rallyløb.
Jeg har de sidste 3 sæsoner
taget min nu 9 årige
søn i hånden, og givet ham flere oplevelser ude i det danske
rallyland. Oplevelser vi elsker, og som bringer os tættere sammen
- skønt, at kunne give en passion videre til en knægt, der
allerede nu ved, han skal køre WRC, når han bliver stor.
Samtidig kan jeg lære ham alt om rallyteknik, rallyer,
tidskontroller, Parc Ferme og frem for alt – sikkerhed, opførelse
og hvordan man skal gebærde sig, når man er på lånt område.
Da vi helst vil undgå de
anviste publikumsområder, hvor man oftest kun ser en
nedbremsning, vinkelsving, let kontrastyring og en acceleration, går
vi gerne lidt længere ind på prøven i gennem skoven eller af en
markvej for at finde det perfekte sted. Her hvor andre rallyfolk
og fotografer har fundet frem. Vi kommer altid i god tid, så vi
kan nå på plads. Eller gjorde!
1.Parket officiellen er ved at ødelægge vores lyst til
dansk rally, trods et snart flot startfelt og gode krævende om
end kortere løb. 1.
parket official er oftest en midaldrende mand over de 50, ikke
særlig veltalende men meget hidsig, og udstyret med en gul/orange
vest og en radio, der gør, at han for en stund ejer hele verden,
og kan tale til folk, som ikke engang en betjent i et 3. land
ville kunne tillade sig. Typen her kender intet til en tidsplan,
hvordan et rally kører, eller evner at fatte det, når man
forklarer, at man har 45 minutter
+ forsinkelse, til at gå de 3-400 meter til sin udsete
plads. Denne officialtype er altid placeret i vejkrydset, hvor alle
publikum kommer ind – der af navnet: 1.Parket Official.
Jeg har oplevet at blive
jagtet igennem en hestefold i total mørke, fordi jeg ikke måtte
gå 50 meter på prøven 50 min før start, sendt ud på en omvej
på 2 km (på prøven) fordi vedkommende ikke ville have jeg gik
200 meter i mod prøven 45 minutter + forsinkelse før første
bil. Bedt om at gå i åen (som i vand) en meget mørk aften 1
time og 20 før 1. bil, også ellers blive truet med både det ene
og det andet, når jeg har sagt min mening og forklaret og
fremvist en tidsplan. Eller de gange min bildør er blevet flået
op, inden jeg har holdt stille, for at få at vide at her er der
ikke noget at se, og at jeg bare skal køre igen. De gange, jeg
alligevel har efterfyldt official anvisninger (hvilket jeg grundlæggende
selvfølgelig mener man skal, med mindre det ikke tjener noget
formål, eller gør det direkte farligt), har jeg oplevet at blive
placeret i en afkørselszone på en afkørselsvej, eller lige i
skud linjen hvis en deltager røg af dog bag minebånd. Steder jeg
dog har takket nej til, da jeg har min søn med, som jeg skal
passe på. Jeg har oplevet lodsejere blive smidt ud af deres have,
selv om de stod 40-50 meter inde i deres have bag
100 år gamle træer og for øvrigt i indersiden af et
T-kryds.
Når jeg hører om sure
lodsejere, der ikke vil have sporten forbi igen, fordi deres haver
har været trådt ned, tænker jeg på om, årsagen ikke kan ligge
hos den official, der står det pågældende sted? I alle andre
sportsgrene hjælpes man på plads, hvis man ønsker det, men ikke
i dansk rally. Der bliver man smidt væk uden fornuftig grund. Den
næste der bliver smidt væk, kunne være den næste Madsen, Lundgård
eller Sørensen der må gå uforløst hjem, eller den lidt sure
lodsejer, der kun lige gav lov, men nu trisser hjem med en
skidebalde, fordi han bare ville se, hvad han havde sagt ja til.
Når man har forceret
denne forkert placeret forhindring/chikane, åbnes der en verden
af søde, rare, forstående og venlige official, der gladelig
tager i mod en lidt nede af vejen. Man bliver guidet og spurgt ind
til sine ønsker om placering, og løbet kan endelig nydes fra sin
hårdt tilkæmpet plads.
Hvordan får vi, sporten
og publikum løst, dette problem med 1.parket official?
Skal der byttes om på
nogle folk? Skal der mødes ind lidt før så prøvechefen, endnu
engang kan fortælle sine folk, hvad der skal ske, og hvordan
tidsplanen for den pågældende prøve er? Skal vi gamle rotter
have mulighed for at købe en tilskuerlicens eller skal jeg
tiltuske mig en fotografvest?
Jeg ved om nogen, hvor svært
det var at finde disse frivillige og uden dem intet løb, og det
er sikkert ikke blevet nemmere, så mega stor cadeau og ros til
dem der laver et stort stykke arbejde, for at nogle kan dyrke
deres sport og passion, men det må heller ikke være den
frivillige, der grundet dårlig information fra løbets side, ødelægger
det for publikum, og skal tage en diskusion, som ikke burde finde
sted. I 3 sæsoner har jeg bidt det i mig og levet med det, men lørdagens
fine løb i Horsens var dråben. En 1.Parket official i en lille
by svinede mig til, truet med bål og brand og aflyst motorløb i
en pause på 40min + 17 min forsinkelse imellem to gennemkørsler,
da jeg ville bevæge mig 300 meter ud af byen. Han påstod oven i købet,
at prøven startede med det samme igen, fordi løbet nu var
forsinket, så det skulle indhentes med det samme. Selv ikke et
oversigtskort med tidsplan på kunne få ham på andre tanker, men
radioen og vesten havde han på.
Det skal lige pointeres,
at vedkommende i lørdags ikke er den samme person som i nogle af
mine andre oplevelser, så der er intet personligt, og 1. parket
officiallen kun er en titel opfundet til lejligheden, fordi denne
type altid er set som den første official.
Jeg håber, vi i fremtiden
kan hjælpe hinanden og ikke bekrige hinanden. Der er ikke noget værere,
end at stå og diskutere med en, jeg ved arbejder frivilligt.
Med ønske om en
forbedring og en stor tak til alle de frivillige officials og folk
i løbsledelserne.
Thomas, Sorø
|