- Næste generation af
Volkswagens populære pickup præsenteres næste år
- "I'll be
back": Den nye Amarok vil fra 2022 igen
imponere med en lang række nyskabelser inden for
assistentsystemer
- Designskitser viser
eksempler på offroaderens talrige
anvendelsesmuligheder
- Volkswagen
Erhvervsbilers nye Amarok får en mere selvsikker
fremtoning
Uanset
om det drejer sig om transport af medicin og fødevarer
til afsidesliggende steder, beskyttelse af de vilde dyr
på savannen i Afrika eller livredning på stranden, så
er anvendelsesmulighederne for en pickup enormt
omfattende. Og til kørsel i frit terræn som fx på
byggepladser eller på markveje kan den nye Amarok fra
Volkswagen Erhvervsbiler rigtigt udnytte sin alsidighed
og sine offroadegenskaber. Den nye Amarok er blevet
udviklet af teams i Australien og Europa og vil fremover
blive produceret i Sydafrika. Verdenspremieren på
Amarok planlagt til andet halvår af 2022.
Uanset
om man er i Sydafrika eller Australien, repræsenterer
pickups en tilgang til livet, og uden dem vil en række
opgaver være umulige at udføre. Når det handler om
stor last, vanskelige veje eller ufremkommeligt terræn,
så er alle glade for at køre i en pickup, som man kan
stole på. Eksempelvis har Amarok siden 2011 været
anvendt i forbindelse med beskyttelse af dyr i Sydafrika
– Volkswagen Erhvervsbiler er partner med Wilderness
Foundation Africa (WFA), der varetager den vigtige
beskyttelse af næsehorn.

En
komplet ny bil med "tydeligt Volkswagen DNA"
Den
ser godt ud, og den kan noget: Den nye Amarok har ikke
bare fået et komplet nyt design udvendigt og
indvendigt, fremover vil den også have endnu mere
teknik med ombord, som ikke kun er nyttig i forbindelse
med udførelse af det hårde arbejde. "Amarok gør
dét muligt, som ved første øjekast ser umuligt ud
mange steder: Den gør livet let for sine brugere ved at
understøtte dem i deres arbejde og i dagligdagen"
lyder det fra Dr. Lars Krause, som er øverste salgs- og
marketingchef hos Volkswagen Erhvervsbiler. "For
Amarok tilbyder løsninger, der gør det muligt for
vores kunder at opfylde deres målsætninger – især når
det bliver vanskeligt." Tredje generation af
modellen vil fremover være udstyret med væsentligt
flere førerassistentsystemer og samtidig give kunderne
et overbevisende udvalg af opkoblingsmuligheder. Det
betyder, at den nye Amarok fra 2022 vil komme med
nyskabelser, der hidtil ikke har kunnet fås i dette
segment. Og naturligvis kan den fortsat klare de
ufremkommelige veje.
Den
nye Amarok er en allrounder fra Volkswagen
Erhvervsbiler, som imponerer med den stringente linjeføring
og sit helhedsindtryk. "Den markante front og især
det iøjnefaldende X-design fremhæver den nye Amarok på
imponerende vis og understreger dens ambitioner om at
vise vejen for fremtidens pickups", lyder det bekræftende
fra Albert-Johann Kirzinger, som er designchef hos
Volkswagen Erhvervsbiler. "Vi har givet den nye
Amaroks styrke og kraft et tydeligt udtryk – med
tydeligt Volkswagen DNA både indvendigt og
udvendigt." Visuelt besidder den et selvsikkert
designudtryk, som rent optisk imponerer med fremskudt
brystkasse og understøtter de aktive mennesker med
praktiske behov.

Amarok
fra Volkswagen Erhvervsbiler har været i
serieproduktion siden 2010. Premium-pickuppen er blevet
produceret i Hannover og produceres fortsat på
fabrikken i Pacheco i Argentina, men næste generation
Amarok skal produceres i Silverton i Sydafrika. I det
forgangne årti er der blevet solgt over 800.000
eksemplarer af Amarok, der har løst udfordringer rundt
om på mange kontinenter.
På
den sydlige halvkugle sælges bilen fortsat med succes,
og som den hidtil eneste i pickuppernes såkaldte
B-segment, er den udstyret med V6-dieselmotor. I Europa
vil den nye Amarok kunne bestilles fra slutningen af
2022.