ÅRETS RALLYHOLD nomineret til Dansk Motorsports Award

Jacob Madsen/Line Nedergaard
I deres tredje sæson sammen lykkedes det Jacob Madsen / Line Nedergaard at tage sejren i Dansk Super Rally foran 96 andre mandskaber. I deres gule Suzuki Swift 1600 var de suveræne i deres klasse, hvor de gjorde rent bord med seks klassesejre. Sejren i Dansk Super Rally skyldes dog i langt højere grad de resultater i generalklassementet, som makkerparret leverede. I alle årets seks DM-rallyer sluttede de blandt de ti bedste danske hold, og intet mindre ned fire gange var de i deres Suzuki Swift 1600 det bedste mandskab, som ikke havde firhjulstræk til rådighed.

Kristian Poulsen / Ole R. Frederiksen
Danmarksmesterskabet i den internationale Rally2-klasse fortæller kun en del om den sæson, Kristian Poulsen / Ole R. Frederiksen havde. Så længe den varede. For hvis ikke de havde haft en afkørsel med efterfølgende rulletur på førstedagen af årets Sydhavsrally, havde resultaterne ikke begrænset sig til generalsejre i året fire første DM-rallyer. Af de 36 hastighedsprøver, som duoen nåede at køre på dansk grund, var de hurtigst af alle i de 33. Uden tvivl den hurtigste duo på de danske hastighedsprøver.

Oliver Saust / Peter Holm Rasmusssen
Det unge hold vandt DASU RC4 Super Rally Cup i R2-klassen. Igennem en række år har klassen for de internationale R2- og Rally4-biler udviklet til at være en af de hårdeste klasser i dansk rallysport, for selv om mange forskellige biler er godkendt til klassen, er de meget jævnbyrdige. 15 hold var i 2021 til start. Tre forskellige mandskaber fordelte løbssejrene mellem sig, men Oliver Saust / Peter Holm Rasmussen havde farten i deres Opel Adam R2 til at tage mesterskabet.

Jan Jacobsen / Lars Caspersen
Blandt de 12 mandskaber, som i 2021 deltog i klasse National 2 for let trimmede rallybiler, klarede Jan Jacobsen / Lars Caspersen sig bedst. De fik intet forærende i kampen om deres titel, men var oftest at finde i klassens top 3, hvor de supplerede deres ene klassesejr med tre andenpladser. Og der var som regel og
så bonuspoint på de forskellige power stages. Med mindre altså mekanikken undtagelsesvis drillede i den velklargjorte Opel Corsa OPC.

 

Årets DASU-talent

Mikkel Njor
Efter kåring som Årets Talent i rally 2020 startede Mikkel Njor sæsonen 2021 med en spritny Opel Corsa Rally 4. Det blev til to klassesejre samt en andenplads i de første fire afdelinger af DM, men da deltagelse i de sidste to afdelinger ikke var mulig måtte Mikkel og hans medkører Karsten Isaksen ”nøjes” med tredjepladsen i det samlede resultat i klassen. I slutningen af året gav en aftale med Opel den internationale debut i den helt nye elektriske rallyklasse Opel Corsa-e Rally i Tyskland.

 

Se optaktshowet, hvor de nominerede gennemgås her:

Sådan stemmer du til Dansk Motorsport Award 2021

Send en sms til 1204 med teksten DMA

᛫ Du modtager en sms med et link

᛫ Gå ind på linket

᛫ Vælg ‘DASU-afstemning’ og stem på dine favoritter!

 

Hit Counter