FN-Rally
– Medaljer til Nielsen og Brodersen efter DM-finalen i
rally 2021.
Lørdag,
den 9. oktober blev 6. og sidste afdeling om Danmarksmesterskabet
i rally, Rally Naturens Rige, afviklet med start og mål fra Tarm
Idrætscenter.

Frank
Nielsen og Per Brodersen kører altid effektivt på de snoede
grusveje.
Inden
starten var det et spændt team, som stillede materiellet op på
rallycentrum, og forberedte sig til årets finale, dels om
Danmarksmesterskabet i rally, dels om mesterskabet i Mini Rally
Syd-turneringen.
I Danmarksmesterskabsserien, RC4 Super Cuppen for R2 biler, var
alt stadig åbent inden løbet, da pointstillingen var meget tæt,
så der kunne blive rykket helt rundt på placeringerne i top-5 i
klassen.
Nielsen og Brodersen lå inden finaleløbet placeret på en 2.
plads i kampen om DM, så det var den placering der først og
fremmest blev kørt for at forsvare.
Løbsledelsen havde fundet nogle rigtigt gode hastighedsprøver i
området omkring Tarm og Skjern, om end de ikke lige passede
perfekt til Frank Nielsens ellers optimale aldrende Citroén C2R2
Max.
Frank Nielsen sagde efter løbet:

Frank
Nielsen og Per Brodersen i Citroén C2R2 Max ved starten på en længere
grusstrækning i Rally Naturens Rige 2021
”Vi
fik de medaljer med hjem, som vi kom efter, nemlig sølvmedaljerne
i RC4 Super Cuppen for R2-biler, og vi kom på podiet med en 3.
plads i Mini Rally Syd-turneringen. Vi måtte kæmpe for sagen i
dag, da de nyere biler alle har en lidt hurtigere tophastighed, og
en hurtigere acceleration på grund af turboen, og dermed når
tophastigheden lidt hurtigere end det vi kan pine ud af vores 13
år gamle bil. Både vores kørestil og bilen passer bedre til et
rally hvor der er mere kuperede veje med mange sving, end det der
findes i området for dagens rally. Vi nyder dog godt af de mange
kilometer grusvej, som løbsledelsen havde brugt. På grusstrækningerne,
kan vi følge de nye biler, og endda hente nogle sekunder på dem
– måske spiller mange års erfaringer med bilen her en rolle,
og så har Per og jeg jo også kørt sammen i mange år, hvilket
er et stort plus, da alt samarbejde altid fungerer 100 procent i
og omkring bilen”.
Frank Nielsen og Per Brodersen har med Rally Naturens Rige
deltaget i det sidste rally i 2021, men har allerede besluttet at
fortsætte samarbejdet i 2022. Planen for 2022 ligger endnu ikke
helt fast, men der bliver nok satset mere på nogle udenlandske løb.
Per Brodersen udtalte efter Rally Naturens Rige:
”Sæson
2022 forventer vi ikke bliver i Danmark, da vi efterhånden kender
de fleste rally- prøver i her, men også gerne vil køre nogle prøver,
der snor sig lidt mere. Vi kan se at vi ikke kan følge med de nye
turbo-biler på de lange ligeud strækninger og accelerationen
efter vinkelsvingene i Danmark - det kan vi ikke i en 13 år
gammel bil. Vore øjne kigger derfor syd på, og lige umiddelbart
mest på Tyskland og nogle afdelinger i det tyske mesterskab
Vintersæsonen
skal nu bruges til at adskille bilen og lave nogle optimeringer på
den, så den står helt klar når der åbnes for sæson 2022,
formentlig engang i løbet af marts måned.
/FN-Rally_
Foto: rallypics.dk – Viggo Johansen |