Kurt
Mejer og Steen Bøgelund vendte nedtur til optur.
Da
Munkebjerg Hillclimb Sprint blev kørt for to uger siden, måtte
Kurt Mejer trække sig ud af løbet med en skadet bil. Nogle små
træer og en gammel cementsokkel måtte lade livet efter en lidt
for sen nedbremsning. Soklen var dog for meget for den hurtige
Volvo 242 Turbo som efterfølgende måtte en tur omkring værkstedet
i Horsens til en kraftig ansigtsløftning. Heldigvis lykkedes det
via gode rally kolleger at skaffe de nødvendige reservedele, så
Volvoen kunne blive klar til årets femte afdeling om
Danmarksmesterskabet i rally, som blev kørt på Lolland-Falster
fredag den 27. og lørdag den 28. august.
Sydhavsrally med hovedkvarter i Nykøbing Falster var årets længste
rally på knapt 500 km, med ikke færre end 166 kilometer
hastighedsprøver fordelt på 14 prøver. Sydhavsrally viste sig
at blive en stor udfordring for alle deltagere, da det nærmest
druknede i regn, og dermed levede op til navnet. Blot 48 af de 84
startende biler gennemførte løbet. De glatte veje krævede sine
ofre med små afkørsler, som gjorde at bilerne ikke kunne komme på
vejen igen, ligesom mange lange lige strækninger med høje
omdrejninger på kostede en del motorer livet.
Kurt
Mejer og Steen Bøgelund kørte sig på våde veje i nattens mørke
ind på 1. pladsen i klassen i Sydhavsrally 2021.
Regnen
var i perioder så voldsom, at vinduesviskerne dårligt kunne følge
med, så sigtbarheden var meget begrænset. At der samtidigt mange
steder stod blankt vand på vejene på fredagens prøvekilometer,
som for de flestes vedkommende blev kørt efter mørkets frembrud,
gjorde ikke opgaven nemmere. Det kræver dyb koncentration både
for føreren af bilen og co-driverens nøjagtighed i at give de
rette informationer – noter - om vejens forløb på rette
tidspunkt.
Særligt vinduesviskerne var et problem for Kurt Mejer og Steen Bøgelund.
På et tidspunkt fredag aften svigtede de helt, så mekanikerne
kom på en fejlfindingsopgave da bilen kom ind til service.
Problemet blev løst interimistisk, så viskeren i førersiden
virkede efter hensigten resten af aftenen, hvor Kurt Mejer og
Steen Bøgelund kom ind på en 1. plads i klassen efter de første
seks kørte hastighedsprøver i mørke og styrtregn.
Sydhavsrally var opdelt i to selvstændige løb. Lørdag middag
gik starten på 2. afdeling, hvor de første af yderligere otte
hastighedsprøver atter blev kørt i styrtende regn, hvilket
resulterede i at resten af løbet blev kørt på våde og glatte
veje. I en ældre baghjulstrukket Volvo 242 Turbo med omkring 300
HK, er det en udfordring at få kræfterne overført til
baghjulene uden bilen selv tager styringen. Kurt Mejers mange års
erfaring bag rattet af beghjulstrukne biler giver her gevinst,
hvis ellers bilen kan holdes på vejen.
De
afsluttende hastighedsprøver lørdag på Lolland bød på meget
glatte, våde og smattede veje.
Efter
de 166 km hastighedsprøver i Sydhavsrally 2021, kunne Kurt Mejer
og Steen Bøgelund køre hjem til Horsens og Vejle med en 2. plads
i klassen og en generel 24. plads ud af 84 startende deltagere.
Det betyder at de rykker en plads frem i regnskabet om
Danmarksmesterskabet, og nu ligger på en generel 2. plads i det
historiske mesterskab i klasse Rally National 9, for biler over
2.000 ccm, blot få point efter Flemming Hansen / Mogens Gotlob i
Ford Escort RS2000.
Næste Rally for Kurt Mejer og Steen Bøgelund er Cimbern Rallye i
Schleswig-Holsten den 11. september. Cimbern Rallye er tællende
til Mini Rally Syd turneringen, og bruges som forberedelse til 6.
og sidste afdeling om Danmarksmesterskabet der køres omkring Tarm
og Skjern den 9. oktober.
/Rally Team Mejer
Foto:
rallypics.dk – Viggo Johansen |