Hegelund Motorsport er tilbage i
Dansk rally
og blander sig straks i topstriden.
Fredag og lørdag d. 27. og 28. august
stillede Esben Hegelund og codriver Karsten Isaksen til start i
Sydhavsrally med start fra Nykøbing Falster.
Det blev hurtigt tydeligt, at teamet ville kæmpe med om
topplaceringen.
Fredag havde rallyet 2 x 3 hastighedsprøver, med start fra Nykøbing
F Hallen kl. 19:00.
Rallybilerne var i mål igen kl. 23:00,
hvilket betød, at der denne gang skulle konkurreres i mørke,
hvilket altid er en ekstra udfordring.
Dag 1 med regn og mørkekørsel.
Efter en pause på mere end et år var teamet spændt på, om de
kunne følge med i toppen.
Det blev hurtigt bekræftet, at det kunne de.
Desværre udgik Topteamet Kristian Poulsen og Ole Frederiksen i VW
Polo R5 allerede på løbets første prøve med en afkørsel,
heldigvis uden personskade.
Hegelund Motorsport var straks med i
top 3. Desværre betød et forkert dækvalg kombineret med en
urolig undervogn på WRC bilen, på de sidste 3 hastighedsprøver,
at teamet måtte stille sig tilfreds med en 3. plads generelt.
”Vi satsede simpelthen forkert.
Til de sidste 3 hastighedsprøver monterede vi slicks, himlen åbnede
sig og det blev voldsomt regnvejr. Vi kørte så hurtigt vi turde,
dog med stor sikkerhedsmargen, så alt i alt er vi tilfredse med
at slutte på en 3. plads på første dagen, efter over et år
pause og i så svære betingelser. Problemet med den urolige
undervogn blev hurtigt lokaliseret af det professionelle
teknikerteam fra PH Sport. En fornøjelse at arbejde sammen med
dem” udtaler Esben Hegelund.
Dag 2, stadig med regn.
Teamet var friske igen til at tage kampen op. Det blev hurtigt
klart, at kampen om top 3 så ud til at blive mellem Esben
Hegelund i Citroën DS3 WRC, Kenneth Madsen I Suzuki Swift R+ og
Simon Vallentin i Hyundai i20 R5.
• Prøve 1, her lægger Kenneth ud med
hurtigst tid, tæt forfulgt af Esben 0,2 sek. efter og Simon
yderligere +2,2 sek. efter.
• Prøve 2, samme billede, dog med en ny kører
på 3. pladsen Martin Johansen i Peugeot 208 T16 R5.
• Prøve 3, samme billede, Simon i Hyundai
er tilbage i top 3.
• Prøve 4, Esben kvitterer med hurtigste
tid, og der er nu ”kun” 3,5 sek. op til Kenneth i
Suzuki.
• Prøve 5, Esben har en afkørsel og det
koster meget tid, 9,4 sekunder langsommere end den hurtigste,
holder dog stadig 2. pladsen generelt, med 12,9 sek. til 1.st.
pladsen.
• Prøve 6, Esben kvitterer fejlen fra den
foregående prøve med en prøvesejr, 3,8 sek. hurtigere end
Kenneth i Suzuki’en, 10,5 hurtigere end Simon i
Hyundai’en.
• Prøve 7, her taber teamet 6 sek. til
Suzuki teamet, og der er nu 15,1 sek. til 1. st. pladsen.
• Prøve 8, (sidste prøve) sejren er nu
ikke længere realistisk med mindre Suzuki teamet med Kenneth
Madsen og Mette Felthaus laver fejl. Esben Hegelund og Karsten
Isaksen gør deres bedste, stadig med rimelig sikkerhedsmargen og
slutter dagen med hurtigste tid, 3 sek. hurtigere en Hyundai’en
og 3,3 sek. hurtigere end Suzuki’en.
Slutresultat:
1. Kenneth Madsen – Mette Felthaus 35:09,7
2. Esben Hegelund – Karsten Isaksen 35:21,5
3. Simon Vallentin – Peter Egholm 35:37,7.
Ros til Esben fra Race Engineer fra PH
Sport.
I forbindelse med afslutningen på arrangementet havde teamet en
debriefing med de franske ingeniører. De har stor erfaring fra kørere
fra hele verden, blandt andet ved at de løbende trækker data ud
fra bilerne. Her kan de se, hvordan de enkelte kørere håndterer
bilen (betjening/kombinationen af styretøj, ratudslag, bremse og
speeder). Her fik Esben stor ros for sin konsekvente håndtering
af bilen.
"Vi har sammen med det Franske team,
som vi har lejet den fine Citroën DS3 WRC af, haft et par
fantastiske dage på Sydhavsøerne, en 2. plads generelt i det
hurtige felt, er vi meget tilfredse med, og endnu engang kvitterer
Nykøbing F Motorsport med et velafviklet rally Tak for det.
Jeg vil samtidigt benytte lejligheden til at
takke mine samarbejdspartnere; DCC energi, Henrik Hansen
Automobiler A/S, Bardahl/SkanOil, Sortimo og PH Sport.
Vi vil nu gå i tænkeboks mht. deltagelse i
2022 sæsonen ” udtaler Esben Hegelund.

|