Serie hver tirsdag   

 

Folk bag rallysporten

 

John Madsen

 

Hvad er din funktion i rallysporten?

Service/alt-mulig mand for mine 2 drenge, Kenneth & Jacob Madsen. Jeg har desuden været med til at (op-)bygge en del rallybiler gennem årene. Den første bil var den lille Peugeot 106, som Kenneth købte til klubrally, da han skulle til at begynde at køre rally. Siden blev der bygget et par Suzuki Swifter i forskellige udgaver og det blev også til at par Opel Corsa Cup-biler.
  

Hvordan startede du med motorsport?

Jeg startede som service-dreng for Jørgen Bindner/Poul Andreasen tilbage i start 70’erne, da jeg kun var en 11-12 år gammel. Siden da har jeg været en del af sporten – mest som co-driver eller servicemand, men der har også været et par enkelte løb, hvor jeg har været chauffør. Bl.a. kørte jeg en hel klubrallysæson med Kenneth som co-driver inden han blev gammel nok til, at vi kunne bytte plads i bilen.
 
  
Hvad har højdepunktet/erne i din karriere?været 

Jeg er desværre aldrig blevet Danmarksmester, men jeg har 3 gange stået som nr. 2 på podiet, når sæsonen har været slut. Del løb, som har gjort alle mest indtryk gennem årene har været Barum rally i Tjekkiet, som jeg kørte med Anders Lysen tilbage i 2018. Den stemning og det engagement, som hele byen summer af, det er altså noget helt specielt, og at køre den byprøve gennem Zlin by, det var en vild oplevelse!

En anden stor oplevelse har været at være servicemand ved Rally Deutchland, som jo er et meget kendt VM-løb. 
  

Hvad har været lavpunktet/erne i din karriere?

Der har heldigvis ikke været så mange lavpunkter i min tid i sporten, men at udgå i 2004 med Kjeld Seidler efter 2 afkørsler i samme løb, som kostede det endelige DM-mesterskab, det var da træls.

 

 Lige ved og næsten kan man sige. Kenneth plejer også altid at drille mig med at jeg har kørt rally i snart 40 år uden at vinde et Danmarksmesterskab, når han nu kun skulle bruge sin allerførste sæson på at hente DM-pokalen i hus …
 

Hvilken klub og hjemby, og hvilke licenser har du?

Jeg har boet i Skellebjerg lige uden for Dianalund i mere end 30 år sammen med Putte. Min licens er indløst i Kalundborg & Omegns Motorklub (KOMO) og jeg har en C1 licens. 
 

Hvad beskæftiger du dig med, når du ikke arbejder med motorsport?

Til daglig arbejder jeg som smed på NOV i Kalundborg og så er jeg hobby-landmand på vores lille husmandssted. Jeg er fornylig blevet den heldige ejer af en Opel Kadett B Olympia, som jeg bruger en del timer på at istandsætte og nusse om.
   

Hvor gammel er du, og hvordan er din familiesituation?

Jeg er lige blevet 60 år i april i år og jeg bor som førnævnt sammen med Nina (Putte), som også altid er med ude til rally. Hun er madmor for vores 2 drenge, Kenneth og Jacob Madsen, der begge kører for Suzuki Motorsport. Vores ældste dreng Christian har også kørt lidt klubrally og så har han været servicemand i et par år også. Når vi er afsted til rally har det derfor ofte været hele familien, der har været afsted ?
 

Hvad kører du i privat?

Jeg kører enten i en Peugeot 208 eller Peugeot 2008 til daglig, men nu her til sommer håber jeg på at køre en del solskinsture i min ny-renoverede Opel Kadett B Olympia.

 

Hvad er det, der fascinerer dig ved sporten?

Farten, spændingen og sammenholdet og det at være med til at få sådan et helt team set up til at fungere og præstere max. på de rigtige tidspunkter. Det er ikke så nemt som det ser ud, men når det lykkedes, så er det den fedeste følelse man står tilbage med! Og så er det et ret godt adrenalinsus, når man sidder inde i sådan en rallybil og suser afsted. 

 

 

    

Hit Counter