En varm og udfordrende dag 
for Morten Fuhlendorf 
ved DM 3 i rally.

Morten Fuhlendorf deltog d. 5 juni i tredje afdeling af DM serien i rally med centrum omkring Kalundborg og det blev en varm og meget lærerig dag for hele teamet.

Sommeren meldte sin ankomst til Kalundborg denne dag og det var virkeligt dejligt med høj solskin, bare ikke når man sidder en rallybil med masser af brandhæmmende tøj på og en bil der er varmere end varm, men man kan ikke få det hele siger Morten Fuhlendorf med et smil og kan se tilbage på en dag hvor hans tempo begynder at matche de hurtige konkurrenter i klassen.

Vi havde forventet et udfordrende rally og det fik vi konstaterer co-driver Finn Thomsen, ”jeg har kørt her en del gange i tidernes løb, men havde glemt hvor ujævnt der er i denne del af landet og hvor udfordrende og hurtige hastighedsprøverne egentligt er.


En varm og hurtig dag i Kalundborg for Fuhlendorf Motorsport

Det kom dog hurtigt tilbage på lystavlen allerede på første hastigheds prøve hvor vi følte at vi kørte på begrænseren hele vejen rundt og på anden prøve hvor der var så mange toppe at vi var i luften halvdelen af prøven.

Vi skulle køre 3 hastighedsprøver inden 1. servicepause og sidste prøve inden pausen var Gammelrand Grusgrav og her har jeg også kørt en del gange, mens Mortens erfaring var nul i DM sammenhæng – en svær, men sjov prøve der giver køreerfaring gange tre.

 
Gammelrand Grusgrav er udfordrende for alle

Jeg husker dog ikke Gammelrand så ujævn og svær som denne gang, men det er nok huskeren der spiller mig et puds slutter Finn.

Efter de tre prøver kan teamet se tilbage på en god start på rallyet med gode tider tæt på de andre i klassen, dog koster Gammelrand noget tid fordi det er så atypisk en hastighedsprøve at man skal prøve sådan en nogle gange før man kører til grænsen.

Resten af dagen fortsætter rigtig godt uden de store udfordringer udover at vi får kørt vores dæk lidt for varme og så piver vi selv lidt i varmen, men vi ser tilbage på en god dag med øget hastighed og nu også med Gammelrand på erfaringskontoen siger Morten Fuhlendorf.

Tak til Løbsleder Finn Højlund der sammen med sine hjælpere havde vækket det ”gamle” KOMO Rally igen, vi kommer gerne igen.

Fuhlendorf Motorsport

Hit Counter