Serie hver tirsdag   

 

Folk bag rallysporten

 

Michael Gøttrup

 

 Hvad er din funktion i rallysporten?


 
Jeg deltager aktivt som kører med en ældre Citroën C2 VTS og så har jeg senest været løbsleder ved HAMK Jubilæums Rally Special den 25. april 2021. 

   
  
 

 

Hvordan startede du med motorsport?

 Jeg er født i Roskilde og mine første 10 år boede jeg meget tæt på Roskilde Ring. Så selv om jeg ikke var så gammel, inden den lukkede, så sneg vi unger os op på de tilstødende garager, for at snuse til de “vilde” biler der kørte rundt. Der blev interessen for motorsport vagt. Så straks jeg fyldte 18 år, meldte jeg mig ind i Sports Motorklubben Roskilde. Jeg havde prøvet at køre lidt Go-Cart, men det fængede mig ikke rigtig at køre rundt og rundt. Så kærligheden faldt på Rally sporten.

 

Hvad har været højdepunktet/erne i din karriere?
Det ligger ikke i egne resultater, men som chauffør på en servicebil i 12. Int. Maritim Rallye Nordland 1974 for Kaj Andersen og Jan Thers i Ford Mexico og Egen Svanholdt  og Børge Bøjlesen i sin den gang potente Boble VW 1302.

Der foregik al service ude på ruten så servicemandskabet kunne godt blive trætte. Men da Putlos indgik og vist nok var på godt 80 km den gang, så kunne vi lige tage en lur. Men vi blev vækket, da Jan og Kaj bankede på ruden, og de havde knækket et motorophæng. De endte med at køre i mål med motoren bundet op med et træktov.

Gallafesten var nok toppunktet af hele løbet. Klaus Wunderlich 17 mands orkester og 2 fede Porsche 911 linet op på scenen.

 

Hvad har været lavpunktet/erne i din karriere?

 Da jeg kører for at have det sjovt, så tager jeg det som det kommer. Derfor tænker jeg på de mange gode oplevelser jer har haft. Men, hvis jeg skal pege på et, så var det da jeg på en manøvreprøve i Hedeland grusgrave tilbage i tiden, lagde en Datsun 100A på taget hvor der var en masse større sten. Det gav mange små buler. Det tog lidt tid før den blev pæn igen.

    

Hvilken klub og hjemby, og hvilke licenser har du?

Jeg har været medlem af Horsens Automobil & Motor Klub stort set siden jeg flyttede til Vejle for snart 14 år siden. 

Jeg har en R1 licens og Official OF 324 mfl.

   

Hvad beskæftiger du dig med, når du ikke arbejder med motorsport?

   Jeg har egen virksomhed, hvor jeg arbejder med Rådgivning af Virksomheder med Stategiudvikling, Ledelses Coaching og generel forretningsudvikling.

  

Hvor gammel er du, og hvordan er din familiesituation?

Alder er jo kun et tal, for det er hvordan man selv føler hvor gammel man er. Men er 65 og gift for anden gang. 

  

Hvad kører du i privat?

Ud over Servicebilen som bliver brugt næsten dagligt, så er det en sort Mercedes CLA 220, 4-matic.

   

Hvad er det, der fascinerer dig ved sporten?

Rally har alle facetter - fart, spænding, udfordringer og så skal man have fokus når man kører.

Men det kammeratskab og den store hjælpsomhed jeg møder inden for sporten er unik - hvilket jeg sætter enorm pris på. Der er altid en eller anden viden som deles selv om det kan være en konkurrent, official eller et servicemandskab.

Det fascinere mig og gør en glad.

    

  

       

    

Hit Counter