Team Honda Classic fik en god start på den nye sæson

Første afdeling af løbsserien CC Cars DASU Classic, der er mesterskabsserien for regularity rally I klassiske biler, blev afviklet I den nordøstlige del af Fyn med Motorklubben Centrum som arrangør.

Men inden de 46 deltagere blev sendt ud på den spændende ture mødtes man til teknisk kontrol, kontrol af dokumenter mv. hos CC Cars afdeling I Odense. Heldigvis var der også lejlighed til at besigtige de mange spændende klassiske biler I de flotte udstillingslokaler. Så en stor tak både til CC Cars og Christian Jensen for nogle fine rammer til starten og til Motor Klubben Centrum for et flot løb.

For Team Honda Classic blev løbet først og fremmest præget af nogle glimrende resultater I touring klassen. Teamets nye hold Curt Clausen og Niels Erik Jørgensen brillerede med en fornem 2. plads, og kun en fejllæsning af rutebogen bevirkede, at debuten ikke blev til en plads øverst på podiet. Men holdets indsats lover rigtig godt for de kommende løb. Og så skal det jo ikke glemmes, at de kører I den Honda CRX, som Rene og Jørgen Skjøt har vundet expertklassen med de seneste 3 år. Ingen tvivl om, at bilen er et godt redskab til nogle gode placeringer.

Curt og Niels` resultat var ikke teamets eneste gode resultat I løbet. Ivan og Kurt opnåede en fin tredjeplads på trods af tekniske problemer i den sidste fase af løbet. Men en hurtig beslutning om at anvende en plan B reddede løbet for Ivan og Kurt.


Arkivfoto Ivan og Kurt

Så med to podiepladser i Touring klassen kan temaet kun være tilfreds med starten på sæsonen. Det bliver spændende at følge de to ens Honda`er i de næste løb

I Expertklasen blev Bent og Arnes resultat ”en pose blandende bolcher”. På sekundetaperne var holdet det bedste hold, men det kostede dyrt, at holdet både overså to rutekontroller og missede to hemmelige tidskontroller. Det betød, at en rimelig sikker førsteplads blev konverteret til en yderst sekundær placering, som desværre ikke kan bruges til så meget i mesterskabsserien. Men med udgangspunkt i de gode tider på sekundetaperne ser holdet frem til de næste løb i serien med optimisme.

Hit Counter