Team Honda Classic  
går ind i en ny sæson 
med ændringer i Teamet.

Rene og Jørgen Skjøt, der var med til at starte teamet i 2016, vil med virkning fra sæsonen 2021 ikke længere være en del af teamet. Baggrunden er, at den Honda CRX, som Rene og Jørgen har deltaget i, er solgt. Så vidt vides, har Rene og Jørgen ingen aktuelle planer for deltagelse i regularity rallies, men mon ikke vi på et eller andet tidspunkt vil se dem igen som deltagere i CC Cars DASU Classic.

Som alle, der interesserer sig for regularity ved, har Rene og Jørgen uden sammenligning været blandt de allerbedste i denne sportsgren. De har i tre år i træk vundet mesterskabet i Expertklassen, senest med det første officielle danmarksmesterskab i 2020, der blev kørt hjem i sidste afdeling i Lemvig med endnu en topplacering.

Holdet har i alle løbene i perioden 2016 og til og med 2020 kørt i den samme Honda CRX, og for teamet er der ingen tvivl om, at bilen samt Rene og Jørgens evner til at holde den rigtige gennemsnitshastighed, kombineret med gode orienteringsevner har ført til de mange topplaceringer.

Alle i Team Honda Classic vil gerne benytte lejligheden til at rette en stor tak til Rene og Jørgen for en fantastisk indsats for teamet, samt for et godt samarbejde. De ønskes al mulig held og lykke i fremtiden.

Teamet har i øvrigt ændret og opdateret hjemmesiden www.teamhondaclassic.dk, som alle interesserede naturligvis er velkommen til at besøge.  

BM

 

Hit Counter