Serie hver tirsdag 

 

Folk bag rallysporten

Allan Post Christiansen 

 Hvad er din funktion i rallysporten?

Jeg har vel flere,
Skriver for DASU om alt fra klubrally til DM.

Derudover speaker jeg DM filmene for Race Media sammen med fantastiske Robert Bedsted og Jesper Mortensen.

I Vejen og Omegns Motorklub sidder jeg i bestyrelsen og hjælper til med klubbens løb, jeg har siddet i bestyrelsen i snart en menneskealder.

Laver pressemeddelelser for rallykørere.

Og så hjælper jeg til med andet hvis tiden ellers tillader det, der er altid brug for en ekstra hånd i rallysporten.

    

Hvordan startede du med motorsport?

Det er efterhånden mange år siden, som 14 årig fik jeg som landets yngste en R1 licens, det var i 1983. Jeg så klubrally for første gang som 10 årig, og var i mange år med på bagsædet når min bror og hans kammerat Knud Erik var til rally og baneløb.

 

Jeg sad ved siden af min bror i starten, indtil jeg selv fik styrepap. Så købte jeg en Fiat 128 (ex-Lars Bækkelund), men solgte den igen. (i 1994)(har sidenhen købt den tilbage i 2000).

Så sad jeg ved siden af Erik Sørensen i Betty i nogle DM løb, og var fast makker med Niels Jørgen Jørgensen i Manta’n fra 2001-2006, og ved andre kørere til diverse klub rallyes.

Men pludselig gik luften af ballonen, og lysten til at skrive om sporten kom derefter.

Både Ib Trebbien og Åge Kirketerp var dem som jeg i starten brugte som eksempler, de var vel en slags idoler, jeg har godt nok læste mange af deres beretninger mange gange..

Glemmer aldrig da Åge Kirketerp skrev om mig i Auto Sport i 1990 med billede endda, det var STORT !!!

Den følelse var speciel, og den elsker jeg at videregive til andre som dermed kan læse om dem selv som nye i sporten. 

Rallynyt_side_1_2005.jpg (394630 byte)          Rallynyt_side_2_2005.jpg (439930 byte)
Klik for at læse Autosport siderne

 

Hvad har været højdepunktet/erne i din karriere?

Jeg nyder alle løb, lige fra et lukket klubrally til et stort rally, men som mange andre var tiden med Gammelrandrand rallysprint i 80erne noget jeg husker tilbage på.

Bjarne Gylling lavede et fremragende stykke arbejde dengang, og dengang kunne man ikke snyde og se det på nettet, det skulle opleves live og vel derfor det har sat så dybe spor i erindringen. Der var så mange mennesker i Gammelrand dengang, og det hele var så intenst og ja, dengang gjorde de små ting gjorde en stor forskel. Man blev mere imponeret, og det har sat sine spor, men elsker rallysporten ligeså meget nu.

Men en tur på rallyskole i Sverige, og så køre Snapphane rallyet dagen efter, det var også en stor oplevelse, endda to år i streg .

Men der er nok flere hvis hjernen kom i omdrejninger. 

 

Hvad har været lavpunktet/erne i din karriere?

 At komme hjem fra et rally, og alle billederne på kameraet var væk _ men også at udgå mens det gik allerbedst, men det er der jo mange som kan nikke genkendende til i rallysporten.

 

  

Hvilke licenser har du?

 Hmmm, official licens som hjælper, har aldrig fået taget mig sammen til at få løbsleder licens, men tiden dertil er der heller ikke.  
Og så har jeg selvfølgelig grundlicensen så hvis en skulle mangle en codriver i sidste time og alle andre i hele verdenen ikke kan den dag.

Trebbien og Post i Fårvang Post og en mand fra Horsens som kører Volvo
En eller anden medaljeoverrækkelse Afkørsel

 

Hvad beskæftiger du dig med, når du ikke arbejder med motorsport?

Nyder livets i fulde dragt, er hundelufter, det er virkelig ren terapi, og at hunden er menneskets bedste ven er ikke en gang løvn…

Så spiller jeg badminton, og ellers ikke meget andet. Når rally sæsonen kører i femte gear, så er der begrænset med fritid.

 Om vinteren nyder jeg den mere frihed, for som sagt når sæsonen er i gear, så er der ikke meget fritid.

Men både fodbold og håndbold og badminton følger jeg rimelig seriøst, mener selv at min viden herom er temmelig stor  - nørd.dk  

 

Hvordan er din familiesituation?

 Jeg er single, ingen kan leve med mit sigøjner agtige liv.

Enten er jeg til motorløb, eller speaker, eller sidder timevis foran pc’en, men familien betyder meget for mig, og de nærmeste venner. 

 

Hvad kører du i?

 Uha, en gammel Citroën C3 1,4 HDI, det bliver til mange kilometer på vejene i en sæson.

Jeg har dog sammen med min bror min første og vores første rallybiler endnu, og de skulle gerne laves klar engang. Den ene vil jeg ud at køre historisk rally i på et tidspunkt, men ja døgnet har kun 24 timer.

, og en rimelig flot Citroën Saxo 1,6 16V, som gerne skulle blive min sommerbil engang. 

 

 

Hvad er det, der fascinerer dig ved sporten?

Uhhh, blev fanget af det som 10 årig, og tror faktisk at det er den sammen fascination som stadig holder mig i gang.

Med årene er det nok ændret, så det sociale i sporten står stærkere, men for mig er det ligeså så fedt at se klubrally som DM.  


Race-Media i arbejde

De sociale medier gør at man i dag hele tiden er up to date med alting, men kærligheden til sporten er stadig den samme, som da jeg så en Datsun 1200 vende om en kegle dengang i cirka 1980, den følelse det gav den har jeg stadig, som sagt, krydret med alle de fantastiske mennesker som jeg møder hver weekend.

   


Tidligere profiler:

13. januar: Morten Alstrup
19. januar: Lene Jørgensen
26. januar: Søren Solskin Tangaa 
2. februar: Timmy Larsen

Hit Counter