VENNING MOTORSPORT STÆRKT TILBAGE
 

Lørdag afholdtes det femte løb i DM serien. Efter nogle heftige uger på værkstedet, og med en kæmpe hjælp fra flere af vores fantastiske sponsorer, kunne teamet igen stille med 2 hele biler.

Fiestaen, der rullede ved sidste DM, lignede næsten sig selv igen. Twingoen havde en rulletur ved DM2 i Maj og havde desværre taget en del mere skade, så det har taget noget længere tid, og en helt ny karosse, at få den på hjulene igen. Det lykkedes heldigvis at få begge biler klar til dette løb, og begge hold var klar til at vise hvad Venning Motorsport kan.

TWINGO
Casper og Michael var helt klar til at komme af sted igen i den nye bil og med nyt design. De var meget spændte på om alt nu fungerede på den, for de har ikke haft mulighed for at teste bilen forinden. Den blev kun lige færdig dagen før. Eller det troede de, for det viste sig fredag aften, at bilen lækkede bremsevæske!
Så var det bare i gang med at finde en løsning på det, så de kunne stille til start. Heldigvis skrev Kasper Rasmussen, at de kunne låne en bremsekaliber fra ham, hvis de selv kunne afmontere den. Kæmpe tak til Kasper! Så servicemand Carsten blev sendt af sted for at hente den, og den kunne så monteres lørdag formiddag, mens Casper & Michael kørte noter.

IMG_4546_Fotor.jpg

Hele dagen skulle de desværre kæmpe noget med en blød bremsepedal, men det havde de også problemer med inden deres rulletur. Det viste sig desværre også at gearkassen skal skilles ad engang, for senere fik de også problemer med at geare ned. Bilen holdt heldigvis hele dagen, og både Michael & Casper havde et rigtig godt comeback. Der er dog lidt arbejde i bilen endnu, så det er tilbage på værkstedet.

FIESTA
Efter at have ført DM inden rulleturen skulle der nu kæmpes for at få føringen igen.
Starten gik og der skulle køres 4 prøver inden første service. Både Chris og Nadia kunne godt mærke at de lige skulle have rystet sidste oplevelse af sig. Det gik dog hurtigt over da Chris mærkede benzinen i blodet igen. Nadia var noget mere ude af rytme, men kæmpede hårdt for at finde den igen. Efter første max pause lå de på 3. pladsen og der skulle altså findes noget mere fart.

Efter første max pause skulle der køres 3 prøver. Olsen, der lå på 2. pladsen, udgik og Chris & Nadia rykkede derfor op på 2. pladsen. Der kom lidt mere fart på bilen, og Nadia var også noget bedre med denne gang. Det var dog ikke nok til at tage føringen.

IMG_4590_Fotor.jpg

Efter sidste max pause skulle der køres to prøver – den ene var power stage som ville give 5 ekstra point til den hurtigste. De lå 14 sekunder efter 1. pladsen, så sejren syntes langt væk, men de ville selvfølgelig gøre hvad de kunne. Inden start på prøve 8 var der lidt ventetid pga. nogle rådyr i skoven. Her var der så tid til at kigge lidt på Rallyresult, hvor de kunne de læse, at prøve 9 var aflyst. En sejr virkede derfor endnu mere umulig. Af sted gik det dog og flowet var noget bedre end første gang de kørte prøven. De fik skåret hele 12 sekunder af, i forhold til da de kørte den som prøve 4. Turen gik tilbage mod parc ferme, og de var egentlig fint tilfredse, alt taget i betragtning. Det var først da de ankom i parc ferme, at de fandt ud af, at de havde kørt en del hurtigere end ham der førte klassen. Dagen sluttede derfor på bedst tænkelig måde – en 1. plads med 2 sekunder ned til 2. pladsen! Det betyder også at Chris og Nadia atter har lagt sig i front, i den samlede DM stilling for Gr.E biler over 1600ccm. Så DM finalen der køres ved Haderslev d. 12. oktober kommer til at afgøre om det bliver Chris og Nadia, eller Casper Olsen og Mikkel Krarup der bliver Danmarks mestre.

71246563_2434658433525214_9095455481144541184_n.jpg

Ligesom på Twingoen er der også nogle småting på Fiestaen der skal ordnes, inden den afgørende DM finale. Af samme årsag har Chris og Nadia valgt at melde afbud til sidste afdeling af Yokohama Øst som køres i den kommende weekend, så der kan fokuseres på at få gjort Fiestaen helt klar.

Tak til:
El HUSET Glumsø ApS
Selandia Automobiler A/S
Ejner Hessel - Personbiler
Au2vest
Gitte's Skiltecenter
SkilteMontøren
KK Autoteknik
Dansk Specialtransport v/Rørby Johansen A/S
Revisions-Centret
GCmaskinværksted
Slangespecialisten
Nyt Syn Jesper's Optik
DMACK Danmark
Rallysound.eu
ACI - ENERGI Aps
Dansk Elektro Værk Aps

Hit Counter