Rajd Polski Historik.

3 danske mandskaber deltog i dette års Rajd Polski Historic. Og lad det være sagt med det samme, dette løb der førhen har været et fantastisk løb, var i år en sølle forfatning. Når man kører regularity er det meget vigtigt at rutebogen er korrekt. Men da der var masser af fejl, både i tulipaner og mål, udviklede det sig flere gange til en gættekonkurrence.

Der var ellers lagt op til en rigtig mandfolkedyst med et løb på næsten 1000 km indeholdende 32 sekundetaper på i alt 562 km. og med en masse hastighedsskift.  327 hemmelige tidskontroller blev vi også præsenteret for.


Arkivfoto

Torben Østergaard og Poul-Erik Hansen, Opel Manta, blev, tror jeg nok, bedste danske mandskab. De fik i hvert fald pokalen som gruppe og klassevindere foran Hans Kolby Hansen og undertegnede i Lancia Delta Integrale. Når jeg skriver ”tror jeg nok” er det fordi der aldrig kom en resultatliste. Og at vi skulle kunne blive nr. 2, virker også forkert, da vi ved passage af en anden bil kørte ned i en dyb grøft og holdt der meget længe inden vi fik hjælp til at komme videre.

Kenneth Simonsen og Otto Kristensen, Lancia Fulvia, kørte et fantastisk løb, med resultater helt i top på langt de fleste sekundetaper, men et par grove udfald, flyttede dem til en sekundær placering.

 

Ole R. F.

 

Hit Counter