Boisen Motorsport er klar til sidste afdeling af DM

Lørdag d. 12. oktober bliver den sidste afdeling af DM i rally afviklet i og omkring Haderslev. Boisen Motorsport stiller selvfølgelig til start med deres to biler og er klar til at give den fuld gas. Teamet har allerede nu sikret sig et dansk mesterskab og har samtidig mulighed for flere gode placeringer, hvis alt flasker sig denne lørdag.

Teamet er meget tilfreds med resultaterne i den første sæson med den nye konstellation med to biler i et fælles team: Kim Boisen og Louise Bang Christiansen i deres BMW E82 M1 og Martin Johansen og Finn Thomsen i deres Mitsubishi Lancer evo 9.

Hele Boisen Motorsport har løftet i flok gennem 2019 sæsonen

”Det har været en rigtig god sæson, både sportsligt og teammæssigt. Samarbejdet i hele teamet har været helt forrygende gennem hele året” siger en glad teamejer Kim Boisen. Jeg har været en slags mentor for Martin Johansen i starten af hans karriere, men vi har aldrig kørt i team sammen. Vores øvrige teammedlemmer havde heller ikke arbejdet sammen før denne sæson, så vi var selvfølgelig lidt spændte på, hvordan det ville gå. Men alle har virkelig budt ind og hjulpet på kryds og tværs, så jeg er virkelig både glad og stolt over vores sæson”

Dedikerede Servicefolk er en stor del af den succes Boisen Motorsport har haft i 2019

Taktikken til DM-finalen for Kim Boisen og Louise Bang Christiansen er at køre hurtigt, men sikkert, da de lige nu ligger på en tredjeplads i det samlede mesterskab, hvilket de selvfølgelig gerne vil forsvare.

Martin Johansen og Finn Thomsen vil køre efter at komme så langt frem i generalklassementet som muligt i deres Mitsubishi Lancer Evo 9. Vi vil køre bilen helt til grænsen og så må vi se, hvad det rækker til. Selvom vi ikke samler på fjerdepladser, vil vi arbejde hårdt på at fastholde vores placering som ”best of the rest” siger Martin Johansen.

Til løbet i Haderslev har Boisen Motorsport inviteret mange af teamets trofaste sponsorer ud at se rally og teamet ser frem til at give deres støtter en god dag i det sønderjyske.

Finn Thomsen

 

Hit Counter