Nordeuropæisk Mesterskab i bilorientering:

Begge Struer hold havnede lige uden for medaljerne i NM.
Finland og Sverige tog medaljerne mens Jäger og Mikkelsen sluttede som nr. 4 og Holm og Mørup som nr. 5

Årets to sidste afdelinger om det Nordeuropæiske Mesterskab i bilorientering blev fredag og lørdag afviklet henholdsvis nord for Stockholm og nord for Uppsala i Sverige.


Danmarksmestrene Børge Holm, Thisted og Jørn Mørup, Struer sluttede på en samlet 5. plads i det Nordeuropæiske Mesterskab efter at have sluttet i top 5 i alle 6 afdelinger.

Hele 4 danske hold havde chancer for medaljer sammen med 4 finske og 2 svenske mandskaber forud for årets to sidste afdelinger i Sverige. Det blev da også de 10 mandskaber, der sluttede på de 10 første pladser i den samlede stilling, men desværre uden at der blev plads til danskerne på medaljeskamlen.

Det blev mestrene fra 2015, finske Tomi Viitala – Juha Heikkilä der trak det længste strå og løb med guldet foran et andet finsk mandskab og med sidste års guldvindere fra Sverige, Björn Henriksen og Ulf Andersson på bronzepladsen.

For de lokale mandskaber fra det nordvestjyske, blev det til placeringerne lige neden for medaljeskamlen. Struer mandskabet Morten Jäger og Bent Mikkelsen kørte ellers deres chance ved at vinde den 6. og sidste afdeling, men placeringerne fra tidligere på året, betød at det ikke rakte til medaljer. Jager og Mikkelsen blev nr. 4 i fredagens afdeling i Sverige, og specielt en fejl holdet lavede til slut i løbet ærgrer mandskabet. Det betød nemlig en 4. plads i stedet for en 2. plads og de 2 point mere kunne have bragt Morten Jäger og Bent Mikkelsen op på en sølvmedalje placering.

For Danmarks Mestrene Thisted / Struer mandskabet Børge Holm og Jørn Mørup var kravet to top placeringer i Sverige, hvis det skulle blive til medaljer. Placeringer som nr. 3 om fredagen og nr. 5 om lørdagen viste, at holdet er med i toppen, men skulle det have været til medaljer, skulle placeringerne have været endnu bedre. Nu har holdet placeret sig i top 5 i samtlige 6 afdelinger, men samlet rakte det kun til en placering som nr. 5. Det er stadig afdelingerne i Finland, der er holdets største udfordring. 2 femtepladser der skal være bedre, hvis man skal kæmpe med om de fineste medaljer.

Begge de lokale mandskaber kan dog glæde sig over, at de med placeringerne begge kørte sig på det danske landshold, der vandt sølv i landsholdskonkurrencen efter Finland og foran Sverige.

Struer havde endnu en deltager med i mesterskabet. Michael Nystrup Larsen, der i mesterskabet deltager med Århus kører Henrik Møller-Nielsen kørte henholdsvis en 12. og en 15. plads hjem i Sverige, men da de ikke deltog sammen i de finske afdelinger slutter Århus / Struer mandskabet på en placering som nr. 27.

De 2 løb i Sverige blev i øvrigt afviklet under krævende forhold. Massiv regn, slud og sne gjorde skovvejene enormt fedtede og asfaltvejene enormt glatte. Det var således ikke bare svær orientering men også store krav til chaufførerne de to løb bød på.

Med de to løb i Sverige er bilorienteringssæsonen afsluttet for i år.

Resultaterne for de to svenske afdelinger om Nordeuropæisk Mesterskab:

5. afdeling om Nordeuropæisk Mesterskab afviklet 8/11 ved Stockholm, Sverige.

Nr. 1

Iiro Rousku – Stefan Åstrand, Finalnd

49,58 Strafpoint

Nr. 2

Tomi Viitala – Juha Heikkilä, Finland

81,40 Strafpoint

Nr. 3

Børge Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer

83,56 Strafpoint

Nr. 4

Morten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer

95,10 Strafpoint

Nr. 6

Harald Søndergaard – Jan Søndergaard, Ikast

104,35 Strafpoint

Nr. 8

Erik Rasmussen – John Michelsen, Frederikssund

124,59 Strafpoint

Nr. 10

Leon Spiegelhauer – Jan Johansen, Frederikssund

134,07 Strafpoint

6. afdeling om Nordeuropæisk Mesterskab afviklet 9/11 ved Uppsala, Sverige.

 Nr. 1

Morten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer

59,15 Strafpoint

Nr. 2

Iiro Rousku – Stefan Åstrand, Finalnd

62,16 Strafpoint

Nr. 3

Tomi Viitala – Juha Heikkilä, Finland

67,11 Strafpoint

Nr. 4

Leon Spiegelhauer – Jan Johansen, Frederikssund

74,57 Strafpoint

Nr. 5

Børge Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer

75,41 Strafpoint

Nr. 7

Harald Søndergaard – Jan Søndergaard, Ikast

81,41 Strafpoint

Nr. 11

Erik Rasmussen – John Michelsen, Frederikssund

107,42 Strafpoint

Nr. 13

Henrik Møller-Nielsen, Århus – Michael N. Larsen, Struer

174,23 Strafpoint

Nr. 14

Rene Hinsch – Kim Andersen, Gladsaxe

179,47 Strafpoint

Slutstilling Nordeuropæisk Mesterskab 2019.

Guld

Tomi Viitala – Juha Heikkilä, Finland

238 point

Sølv

Iiro Rousku – Stefan Åstrand, Finalnd

234 point

Bronze

Björn Henriksen – Ulf Andersson, Sverige

234 point

Nr. 4

Morten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer

232 point

Nr. 5

Børge Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer

227 point

Nr. 6

Joacim Ahnheim – Peter Kihlstenius, Sverige

227 point

Nr. 7

Kari-Pekka Turtainen – Jari Kulmala, Finland

225 point

Nr. 8

Harald Søndergaard – Jan Søndergaard, Ikast

223 point

Nr. 9

Riku Bitter – Riku Rousku, Finland

221 point

Nr. 10

Leon Spiegelhauer – Jan Johansen, Frederikssund

221 point

Nr. 12

Erik Rasmussen – John Michelsen, Frederikssund

212 point

Nr. 15

Rene Hinsch – Kim Andersen, Gladsaxe

198 point

Nr. 19

Rene Hansen, Roskilde – Ole Skov, Thisted

192 point

Nr. 23

Michael Døssing – Jens Døssing, Kjellerup

141 point

Nr. 27

Henrik Møller-Nielsen, Århus – Michael N. Larsen, Struer

140 point

Slut stilling landshold

Guld

Finland

688 point

Sølv

Danmark

674 point

Bronze

Sverige

671 point

Hit Counter