Bagenden med....

DM 2 i Kjellerup blev lige så spændende og udfordrende for os i bagtroppen, som de hurtigste. I modsætning til DM1, hvor vi havde sving på sving og få ligeudstrækninger, så blev vi her præsenteret for mange lige udstrækninger med toppe kombineret med 4 og 5ere. Det udfordrede os til at holde på, men også i sporet. Ingen grund til at udfordre os ud over vores nuværende evner, og lande bilen ude på marken som flere desværre gjorde. Specielt en top-hop med højre 5 kostede nogle ofre. Hastighedsprøverne 1 og 2 var nok lige hurtige nok i deres struktur for alle, idet gennemsnitshastigheden generelt lå for højt. Den gennemgående prøve 3 var mere udfordrende, med flere toppe og sving, så der var noget at arbejde med for teamet i kabinen. 

Udfordringen for os lå hovedsageligt i at holde på, på de lige stræk hvor den skulle gå helt ud i 5'. Som nyt team, så arbejder vi på at finde rytmen i bilen, og få tillid til, at selv ved top hastighed har vi det rigtige setup. Det skal indrømmes, at noteerne var der ikke noget galt med, men rytmen og det med at finde de rigtige bremsepunkter var ikke som de skulle være. Samtidig føltes det som om den ikke trak tilstrækkeligt i 5., så der blev efter servicepausen holdt mere på i 4. end nok var godt. Som dagen gik og vi fik kørt prøverne anden gang, så blev der lidt bedre flow og tiderne blev synligt forbedret, selv om vi aldrig nåede ned på det niveau som vi har som mål.

Generelt er vi tilfredse med at komme igennem uden de store problemer. Vi fik bagenden med .....hele vejen rundt, selv om den højre bagende kyssede et par tønder i chikanerne et par gange. Denne gang gik det ikke ud over spejlet, men gav lidt opretning af meget små buler på højre bagskærm.

Det var et vel afviklet løb, og der skal lyde en stor tak til alle officials der gjorde det muligt og brugte en lørdag i rallyets tegn for os "rally tosser".. 

En kæmpe tak til vores servicemandskab, der igen ydede en stor indsats så vi kan koncentrere os om at kører noter og løb. Stor tak til vores sponsor HOUSE OF DENMARK A/S der til dagens anledning kom med Lakridspiber og andet godt til ganen. 

Foto: RallyFotoDk

Michael 

Hit Counter