JP Racing er på Nysum banen
Fantastisk dag i regn og mudder på Nysum banen til Yokohama mesterskabet

4 heat skulle køres på hver ca 6.5 km. 

I første heat følte vi os frem da vi bestemt ikke havde tilliden til, at bilen kørte som den skulle. I mål var vi derfor 10 sek efter en Skoda R5.

I 2. Heat var tempoet bedre og begge heat blev kørt i tørvejr.

 image6.jpeg

I middagspausen lukkede himlen så op for regn og prøven blev nu rigtig glat og mudret og dermed ekstra udfordrende.

3. Heat kom vi godt afsted men endte desværre bag en Volvo over et længere stykke og uden at vide om vi var set, valgte vi at overhale lettere risikabelt for ikke at få smadret køler m.m. Det kostede dog en forrude desværre men en tid på ca 7 sek hurtigere end Skoda'en og dermed en heat sejr.

Taktikken var præcis den samme til sidste heat men prøven var i mellemtiden blevet rigtig glat og fedtet. Men idag legede Polo'en bare som var det en 5 årig knejt der har fået lov at plaske rundt i store vandpytter.

image4.jpeg image3.jpeg

Igen er vi ca 7 sek hurtigere end vores konkurrent i hans Skoda R5 og selvom vi bliver nr 2 generelt med KUN 2.5 sek op til nr 1 så er vi MEGET tilfredse med dagens resultat.

image2.jpeg

Sæson optakten har virkelig været op af bakke hvor vi har stået og kløet os i hovedbunden uden at vide hvorfor vores tider ligger i den helt forkerte ende.

Idag var derfor bare en perfekt rally dag .Og selvtilliden har virkelig fået et boost idag. 
Motivationen var i top og både Jan & Jeannette følte sig rigtig godt tilpas med både bil og prøve idag.
"Nysum banen er nok den prøve i Danmark som jeg bedst kan lide" Citat Jan.

image1.jpeg 

Tak til alle der kiggede forbi og TAK til løbsledelsen bag et sjovt og udfordrende sprint - vi kommer igen.
Og tak til vores seje drenge der bare får det hele til at spille - det er bare en FORNØJELSE

 

  Hit Counter