PRESSE INFO 
AFLYSNING 


Vi må desværre informere at vores planlagte Pinsesprint er aflyst.

Som bekendt valgte Jan og Christian sidste år at lave et rallysprint på vejene omkring Yding, og det var klubbens plan at gentage succesen i år.

Desværre har vi i den forgangne uge modtaget et svar fra Rally udvalget, som har afvist ansøgningen til dette rallysprint.
Argumentet er at det er en ”regulær rallyprøve og ikke en sprint prøve”

Som klub finder vi denne konklusion meget underlig, og vi kan ikke se noget reglementsmæssigt eller fornuftigt grundlag, men virker mere som en holdnings beslutning.
Men det giver så spørgsmålet fremover: Hvad er en rallysprint prøve og hvad er en rallyprøve??

Siden sporten opstod, har en rallyprøve bestået af alt fra et mindre fabriksområde til skov/grussveje samt alle typer af asfaltveje.

Et rallysprint er som os alle bekendt en hastigheds prøve (uden nogen detaljer) der køres over flere gange.

Vi fik sidste år, fra stort set alle deltagere, stort ros og positiv tilkendegivelse, om at den slags sprint var betydeligt sjovere end de ”normale ” sprint, og det er derfor med stor forundring vi nu oplever at man fra rallyudvalget går imod den generelle holdning til vores sprint.

Så er der nogle punkter som vi derudover vil fremhæve:

Rent sikkerhedsmæssigt mener vi at denne prøve betydeligt mere sikker end mange af de sprint der bliver kørt i fabriksområder.

Prøven overholder den snithastighed der er i reglementet.
Prologen er længere end normalt, fordi så kunne folk lave noter hvis de ønskede, men prøven er udformet så den kan køres uden noter, med frit udsyn til alt.
Alle chikaner kan ses på lang afstand af deltagere.
Alle de steder på prøver hvor der køres med høj fart, er der intet at ramme, hverken huse, hegn eller træer.
Alle tilskuer steder, var forsvarligt afskærmet i henhold til alle krav om sikkerhed.
Alle sving inde i byerne er udført med chikaner så farten er meget lav i de områder.
Alle chikaner er lavet i materiale der stopper men ikke skader nogen.

At køre racerløb er forbundet med en risiko. Sådan er det, og det er et valg man tager som aktiv, uanset om man sætter sig ind i en rallybil eller på en motorcykel. Det er motorsport. Det er vores egen beslutning, og det skal det fortsat være. Det er jo en del af det som gør motorsport spændende.

Men man skal som arrangør og union sikre at det stigende tilskuer antal for en god oplevelse , men også en sikker oplevelse.

Hvis definitionen af en sprint prøve i Danmark skal være anderledes end i andre lande, og man som union mener det er mere fornuftigt at køre med høj fart imellem sættevogne, bygninger, hegn og pallestabler, med publikum klods op af vejen, som jo er tilfældet ved mange at de traditionelle sprint, og udvalget så mener at et afspærret vej med marker som afkørsel og ingen træer er og god sikkerheds margin for både publikum og deltagere ikke er fornuftigt, ja så må vi som klub give op, fordi det er uden for vores normale opfattelse af fornuft og sportslig betragtning.

Afslutningsvis skal jeg bemærke at vi selvfølgelig ikke ønsker at tilbyde andet end det vi har planlagt, og arrangementet derfor hermed er aflyst.

Med sportslig hilsen

Tom L Petersen
Rallyudvalgsformand
HAMK

 

Hit Counter