Hurtige gamle biler slippes løs i Nim Skov.

Viggo Johansen

Lørdag den 7. september, vil lyden af gamle biler runge ad Eslundvej og den sydlige del af Underupvej, når den snoede vej igennem Nim Skov lægger asfalt til årets Hillclimb, arrangeret af Horsens Automobil & Motor Klub. Nævnte vejforløb vil med tilladelse fra Politiet og Horsens Kommune, være spærret for øvrig trafik fra kl. 9.00 til 17.00


Kurt Mejer i den potente Volvo 242 Turbo

Der er serviceområde ved Nim Skole, Møllegade 20, 8740 Brædstrup, hvor det fra kl. 9.00 vil være muligt at se de smukke klassiske og historiske rallybiler.

Fra Horsens Automobil og Motor Klub deltager Kurt Mejer i den potente Volvo 242 Turbo, som han også deltager i DM rally med i den historiske klasse for biler over 2.000 ccm.

Hillclimb er bakkeløb, som køres under rallyreglementet. Selvom der ikke er mange høje bjerge, er udfordringen stadig stor i hillclimb. Man anvender historiske biler op til og med 31.12.1990.

Udfordringen er at nå fra start til mål på hurtigst mulige tid, så der er garanti for en stor oplevelse for alle der elsker lyden og synet af klassiske biler.

Det vil på serviceområdet på Nim Skole være muligt at købe pølser og drikkevarer.

Kortoversigt over ruten, samt tilskuerpladser udleveres gratis på serviceområdet fra kl. 9.00.

 Horsens Automobil & Motor Klub

 

Hit Counter