Travl weekend i vente for Venning Motorsport

Den kommende weekend byder på 2 løb for to af teamets biler. Fredag aften står den på det klassiske rallysprint i Fårvang. Her stiller Chris og Nadia op i Fiestaen, og John og Karsten i Escorten.

image2.jpeg

Chris og Nadia kørte en imponerende 2. plads hjem i klassen sidste år, som til netop dette rallysprint også tæller de hurtige R2 biler. I år har de af en mærkværdig årsag fået startnummer 61, til trods for en 19. plads generelt sidste år. Vi håber at løbsledelsen indser fejlen, og lader Chris og Nadia starte længere oppe i feltet, så hverken deres løb, eller andres, skal ødelægges af overhalinger.

John og Karsten skal prøve kræfter med den lille publikums prøve for første gang, så det bliver spændende at se hvad de kan presse den historiske Escort til.

image1.jpeg

Lørdag går det løs igen. Tredje afdeling af Yokohama Vest mesterskabet køres ved Randers, og også her stiller både Chris og Nadia og John og Karsten op.

Chris og Nadia kan med en sejr sikre Vest mesterskabet, så målet det er klart.

John og Karsten skal prøve at hente så mange point som muligt, for at forbedre deres chancer i mesterskabet, efter et par hårde afdelinger i starten af sæsonen.

Hit Counter