Funny lørdag for LS motorsport

Vi kan lige så godt sige som det er. Det var en gennemført succes for vores deltagelse i Cimbern Rallye i går. For det første, så kom vi helt igennem alle 7 udfordrende prøver uden skader, og vi fik rigtig meget lærdom med hjem, som forhåbentlig kan medføre mere fart i bilen allerede ved næste afdeling den 25. maj. Vi fik hen over dagen bedre og bedre flow i bilen, hvilket også var nødvendig med de fantastisk udfordrende prøver vi blev præsenteret for. En absolut godkendt debut.

Det er sådanne nogle prøver som alle løb burde være vi blev præsenteret for. Løbet havde simpelthen alt. 6 udfordrende landevejsprøver og til sidst en publikumsvenlig by prøve. Tør vej, våd vej på grund af en meget lokal byge, et starter ur der strejkede 25 sekunder før vi skulle starte på prøve 1, som medførte 5 minutters forsinkelse og så desværre også lidt for meget ventetid sidst på dagen. Dels på grund af en afkørsel fra en deltager på prøve 6, der betyd aflysning af prøven for ved de sidste ca. 30 biler, og derefter mere end en times ventetid på start på by prøven. Det sidste pga. vi 3 gange skulle krydse jernbaneoverskæringer, så der var lange pauser når toget skulle passerer efter køreplanen, samt underligt nok, en sejr ceremoni for de tre generelle vindere! Det betyd mere end 1 times forsinkelse for os der lå sidst i feltet, hvilket betyd vi blev snydt for lidt attention og lidt boblevand ved mål, da alt var pakket ned. Det var ikke vores skyld vi kom så sent. Vi der lukker ledet, betaler det samme i start gebyr, og kører på den samme asfalt, så selv om det kan være træls at vente, så prøv ikke at glemme de sidste kære løbsarrangør.

Udover vi selvfølgelig er glade for at komme helt igennem uden en skramme på bilen, så var det noget af en debut. 90 kilometer prøver med masser af sving og en prøve på hele 18 kilometer, satte teamet på alle de prøver som er med til at udvikle rallyteams. Det stiller store krav til Co-driver kommer med noterne rettidigt med alle de hurtige sving kombinationer der var. At så Driver så undervejs ikke hørte ordentlig efter, så vi tog en højre 2 i stedet for en venstre 2, skal ikke ligge Co-driver til last. 15 sekunders spild, men igennem kom vi da uden skader ved den lejlighed. Udover at skulle have styr på noterne, så er der alt det med at have styr på tiderne på transport etaperne, så vi rammer tidskontrollerne rettidigt. Bemærk, ingen tidsstraf for det! Vi skal nok komme efter det, så skal farten nok også komme. Der er mere i os endnu.
Sikkert er det - vi havde en fantastisk sjov og lærerig dag, og der skal lyde en kæmpe tak og ros til alle i løbsledelsen, officials, frivillige brand- og redningsfolk og alle de tilskuere der var ude og se race. Vi er klar til næste gang  i Kjellerup og kommer helt sikkert igen næste år hvis Cimbern Rallye kalder. 

Også tak til Sponsor HOUSE OF DENMARK A/S og support fra DMACK Tyres

LS Motorsport

Hit Counter