32 Rallybiler fra Jylland og Fyn til test ved Struer

Struer & Omegns Motor Sport (SOMS) står nu på lørdag den 6. april som arrangør af et officielt testarrangement for hele den danske rallyelite. Det er nu 4. gang, at SOMS indbyder landets rallykører til at få testet deres materiel af inden sæsonstart, og vel og mærke under ordnede forhold, med en rigtig rallyprøve, der er afspærret for alt andet trafik, mens der køres rally.

Da tilmeldingsfristen udløb søndag var der tilmeldt 32 biler til testen. Så der bliver i den grad noget for både øjne og ører for det lokale publikum. 32 biler er nøjagtig samme antal som sidstes års rallytest ved Struer, og dermed lever tilmeldingerne op til forventningerne.

Sidste års rallytest i Struer blev afviklet på samme hastighedsprøve. Lidt overraskende var det ikke den regerende og senere også nye Danmarks Mester, Ib Kragh fra Juelsminde i Citroen DS3 R5 der var hurtigst. Der imod var det en gammel kending for folk med interesse for rally på Struer kanten. Sønderjyden Kim Boisen fra Broager var hurtigst af alle under rallytesten, og netop Kim Boisen kommer til start igen i år i sin fantastisk flotte BMW M1. Til gengæld kommer han ikke til at konkurrere mod den regerende Danske Mester, Ib Kragh. Kragh er til løb i Tyskland den kommende, og kommer derfor ikke til start i Struer denne gang.

En lokal og tidligere DM guld vider fra 2017 er igen til start. Det er arrangørklubben, Struer & Omegns Motor Sport, at DM guldvinderne Jens Chr. Pilgaard og 2. kører Carsten Bjerregaard kører for. Pilgaard og Bjerregaard blev DM guld vindere i klasse 4 i 2017 efter en meget stabil sæson. Til Dahl Biler Rallytest er de tildelt start nr. 1.

Den hastighedsprøve, der skal anvendes til rallytesten er på 4,7 km og køres i området mellem Asp og Vejrumsstad. Hastighedsprøven bliver som ved et rigtigt rally afspærret for alt andet trafik, så rallykørerne kan prøve bilerne af på helt realistiske forhold.

Prøven er en meget krævende prøve og selv om der ikke denne gang er en kamp om vigtige mesterskabspoint, så vil der blive taget tider, som bliver offentliggjort, så deltagerne ved hvordan både de og deres materiel klarer sig. Deltagerne bestemmer selv, hvor mange gange de vil gennemkøre rallyprøven i løbet af dagen.

”Vi har valgt ikke at opkræve entre, så publikum kan få sig en gratis oplevelse” fortæller klubformand Jørn Mørup. ”Når blot man passer på sig selv, viser hensyn til andre og i øvrigt følger de anvisninger, der bliver givet fra officials, så skal det nok blive en god oplevelse for alle. Vi er i øvrigt rigtig glade for den modtagelse vi har fået hos lodsejerne, der bor langs med hastighedsprøven. Selv om det betyder, at de bliver lukket inde mens der køres hastighedsprøver, så har de alle sagt ja. Det er vi meget glade for i klubben.” slutter klubformanden.

Man kan se et oversigtskort over hvor prøven afvikles på klubbens hjemmeside www.soms.dk .

Centrum for arrangementet bliver hos Dahl Biler i Struer.

Inden starten kl. 10 har man også mulighed for at se bilerne på tæt hold ved Dahl Biler.

Hit Counter