Sølvet blev sikret i LS motorsport

Rally Stoholm og LS motorsport

Det er et af de mest udfordrende rally jeg har deltaget i. Med godt 50 km grus med skiftende hårdhed og opkørt grus og sandveje, gjorde regnen og årstiden det ekstra udfordrende. Dybe spor efter hele feltet foran os havde passeret. Det gør det ikke nemmere at komme igennem grusstrækningerne.

 

Men alt gik efter planen, og vi lå længe på andenpladsen i klassen.

Vi holdt bilen kørende og tog det som en oplevelse, til trods for de specielle forhold. Jeg tror vi nu har fået ordnet hele bunden med grus og sandslibning, da sporene på grusstrækningerne bevirkede vi nok kørte 80% af dem hvor bundepladen berørte midten mellem sporene. Men sjovt var det, selv om vi sikkert som mange andre deltagere, fik nogle gevaldige ryste ture.

Fredag aften lagde vi alt for forsigtigt ud, men tog revanche efter pausen. Bedre flow og væsentlig bedre tider for vores vedkommende.

Vi havde valgt regnvejrs dæk, som vi troede for os var den bedste løsning. Det fortrød vi ikke. Bilen kørte upåklageligt, lige indtil prøve 11, 12 og 13 (power stage). Så ville bilen ikke vores vej. Den strejkede og den ville ikke give mere end halv gas. Indtil da, så det ud til vi kunne holde en 2. plads, men desværre måtte vi rykke en plads ned af podiet. Køre 3 prøver med spejderen i bund i femte, og med en tophastighed på godt 80, så flytter man sig ikke særlig meget i forhold til de nærmeste konkurrenter.

 

Efter to super dage med alle former for udfordringer i form af regn, mørke og de udfordrende lange grusstrækniger, er vi meget tilfredse med at nå i mål. Et resultat vi bare er super glade for. Vi stillede op i 5 DM afdelinger og gennemførte alle. Det var mål nummer et. Mål nummer 2 var at have det sjovt, lære og tage udfordringerne op med deltagelse i klassen absolut svageste bil.

Resultatet i Rally Stoholm blev en 3. Plads i klassen og en samlet 2. plads i DM klasse 3 National.

En stor ros skal lyde til alle de frivillige der har lavet et kæmpe stykke arbejde for at kunne afvikle et super godt løb. Barer var sat højt, men I kom over den. Vi ses i Stoholm i 2023.

Nu kommer vinteren hvor der skal planlægges og sammensættes en ny besætning. Ny Co-driver skal findes og 1 til 2 mekanikere/hjælpere til løbene er de først kommende opgaver.

Til sidste skal der lyde en tak til Mikael Kastbjerg for samarbejdet i de fleste løb i år og særlig tak til Steen Kjær Larsen for at træde til i sidste øjeblik, så du var med til at sikre den endelige 2. Plads i DM for LS motorsport.

Tak til sponsorerne Foreningen Korinth Kro, Gourmet Outlet, Nature Coaching Institute ApS, Rallyinfo.dk. Tak for support og hjælp skal lyde til Gert Marboe, Oliver Saust, Rene Pallesen, Jacob Pallesen, Poul-Erik Hansen, Anders Kirkeby Hansen Martin Poulsen. Sidst, men ikke mindst, tak til min famile der har bakket op moralsk.

Jeg ser frem til 2023. Nu skal vinteren bruges til at blive klar til at kunne konkurrerer med ligesindede i Grp. E.

LS motorsport
 

Hit Counter