Rally
Team Mejer afslutter sæson 2022
med medaljehøst i Danmarksmesterskaberne.
Med start i Süderbrarup sydøst for Flensborg i Tyskland, køres
5. afdeling om Danmarksmesterskabet i rally i den kommende
weekend, fredag den 30. september og lørdag den 1. oktober.
Fredag aften køres første afdeling af løbet med 40 km
hastighedsprøver i mørke, hvorefter løbet fortsætter fra lørdag
morgen med yderligere 80 km hastighedsprøver. Alle hastighedsprøver
køres på asfalt i et område, som erkendt for meget smalle og
snoede veje i det bakkede landskab omkring Süderbrarup.

Kurt
Mejer og Steen Bøgelund er her fanget i Sydhavsrally 2022, hvor
de kørte Danmarksmesterskabet i den historiske klasse National 9
hjem til Horsens (Foto: Allan Post)
Fra
Rally Team Mejer deltager Kurt Mejer og Steen Larsen i klasse
national 9, for historiske biler over 2000 ccm. Da den største
konkurrent til mesterskabet, Johnny Pedersen fra Slangerup ikke
stiller op i Tyskland, kan Kurt Mejer og Steen Bøgelund allerede
kalde sig Danmarksmestre 2022 i klassen, inden de to sidste
afdelinger om Danmarksmesterskabet køres i Süderbrarup i
weekenden, og finaleløbet omkring Stoholm ved Viborg den 4. og 5.
november.
Kurt Mejer har i 2022 desuden deltaget i det historiske hillclimb
mesterskab, og her kunne de køre hjem med en sølvmedalje i
klasse 7B, samt en sølvmedalje i det generelle Danmarksmesterskab
i hillclimb, på tværs af alle klasser.
Kurt Mejer er ikke den eneste i familieteamet, som allerede har kørt
sig til Danmarksmesterskaber i 2022. Også sønnerne Heino Mejer
og Rene Mejer har i år deltaget i DM i hillclimb, og kunne efter
5. og sidste afdeling, der blev kørt i Horsens Automobil &
Motor Klubs finaleløb, Nim Hillclimb, den 17. september, køre
hjem med medaljer.

Rene
Mejer tog sejren i klasse 10B i Nim Hillclimb 2022, og vandt
dermed mesterskabet i klassen.
(Foto: Allan Post)
Rene
Mejer har i sin flot restaurerede historiske Volvo 480 Turbo kørt
nogle meget stabile afdelinger af det historiske mesterskab for
biler der klasseinddeles efter vægt i forhold til effekt (hk). Her
køres i fire klasser, hvor der i Rene Mejers klasse, 10B, køres
med biler med en effekt på over 6 kg pr. hk. I denne klasse
konkurreres der imod biler som VW Golf GTi, Ford Escort RS2000, Ford
Escort Mexico. Rene Mejer vandt klasse-mesterskabet i klassen med 60
mesterskabspoint foran Karsten Skovsgaard, Kolding, i en VW Golf GTi
med 46 point, og på 3. pladsen, Jørgen Hummeluhr, Vejle, i BMW 325
med 43 point. I det samlede mesterskab på tværs af klasserne for vægt/effekt
målte biler, slutter Rene Mejer på en flot sølvmedaljeplads i
Danmarksmesterskabet.

Heino
Mejer har atter haft en sæson med top resultater, og slutter sæsonen
som Danmarksmester i Hillclimb 2022. (Foto: rallypics.dk – Viggo
Johansen)
Heino
Mejer har, i modsætning til tidligere år hvor han har kørt om
Danmarksmesterskabet i rally, i 2022 koncentreret sig om hillclimb
og enkelte rally sprints. Heinos Volvo 242 Turbo er på vej på
pension, og der er indkøbt ny rallybil, som i øjeblikket er ved at
blive klargjort. Også Heino Mejer kunne køre hjem med
mesterskabspokaler. Både i klasse 7B og i det generelle
Danmarksmesterskab i hillclimb for historiske biler der er
klassificeret efter ccm, var han igennem sæsonen hurtigste bil på
prøverne. Dermed kunne han atter hænge DM- medaljerne om halsen,
og køre hjem med de største mesterskabspokaler til den omfattende
samling.
/Rally Team Mejer
|