Glad
Sport går efter guldet
Glad
Sport har haft en fantastisk debutsæson, og når årets næstsidste
afdeling af Dansk Super Rally – det nordtyske Cimbern Rallye –
køres i weekenden, har teamet mulighed for at sikre sig to ud af
tre mulige sæt guldmedaljer.
Da
Glad Sport hen over vinteren 2021/2022 blev etableret, havde man
ikke troet, at det nye team ville få den drømmestart, det har
opnået i dansk rallysport. Efter fire afdelinger af Dansk Super
Rally fører Kenneth Madsen/Mette Felthaus (Ruds Vedby/Horsens)
ikke blot DM-kampen i Rally2-klassen, men også Dansk Super Rally
generelt, mens Jacob Madsen/Line Nedergaard (Ruds Vedby/Fårvang)
er på titelkurs i Rally4-klassen.

Glad
Sports mekanikerteam har sørget for at holde de to Peugeoter kørende.
Foto: Glad Sport.
"Vi
har haft en fantastisk sæsonstart, og det er gået over al
forventning," siger teamchef Palle Larsen. "Vores to
mandskaber har gjort det fantastisk ude på hastighedsprøverne,
men vores servicemandskab har også været i topklasse. De har
skabt grundlaget for resultaterne med god forberedelse op til løbene
hjemme på værkstedet, og de har været gode til at tage hurtige
og resolutte beslutninger, hvis der opstod problemer under et løb."
I
weekenden venter Cimbern Rallye – årets næstsidste afdeling af
Dansk Super Rally – som køres fredag og lørdag med Süderbrarup
30 km syd for den dansk/tyske grænse som centrum. Her har begge
Glad Sports mandskaber mulighed for at sikre sig DM-guld i deres
respektive klasser.
"Hvis
vi gennemfører løbet og holder Marco Gersager og Ib Kragh bag
os, kan vi blive mestre i Rally2-klassen. Vi skal køre for at
vinde, men vi skal også i mål, hvis det skal lykkes, så vi skal
også tænke os om. Men det vil være fedt, hvis vi kan vinde med
fuld plade og også tage sejren i årets to sidste løb,"
siger Mette Felthaus. Hun glæder sig til Cimbern Rallye.
"Det
plejer at være et løb, hvor man som andenkører får noget at
lave. Om lørdagen kommer der længde på med prøver omkring de
20 km, og så bliver man som andenkører udfordret."

"Det
plejer at være et løb, hvor man som andenkører får noget at
lave," siger Mette Felthaus.
Foto: Jokum Tord Larsen.
"Jeg
tror, at det bliver et fedt løb, også fordi det bliver kørt i mørke.
Det glæder jeg mig til," siger Kenneth Madsen. Chaufføren i
den hurtige Peugeot 208 T16 R5 har kikket på vejrudsigten.
"Med
det vejr, de lover, kan det være nemt at begå en fejl, så vi
bliver også udfordret. Selv om vi godt kan lide denne type vejr,
er risikoen for, at man laver noget galt, større. Jeg håber, at
vi får en god weekend, men vi skal selvfølgelig tænke os om.
Selv om vi er foran, er det vigtigt, at vi får bilen i mål."
I
teamet anden bil – Peugeot 208 Rally4-raceren – er Line
Nedergaard efter tre måneders fravær tilbage i co-driver-sædet.

Line
Nedergaard vender tilbage til co-driver-sædet: "Vi skal bare
klø på." Foto: Jokum Tord Larsen.
"Det
har været grænseoverskridende bare at kikke på de sidste par
gange, hvor Jacob har kørt, så jeg glæder mig til at komme i
bilen igen," siger co-driveren, som har stået på sidelinjen
efter et piskesmæld, som hun pådrog sig under Rally Himmerland
tilbage i juni. "Jeg er spændt på, hvordan det kommer til
at gå. Det er lige på og hårdt med et løb i Tyskland over to
dage, men vi skal bare klø på og tage det, som det kommer."
"Jeg
glæder mig til et todagesrally. Det er ikke så tit, at det sker,
og så skal vi også køre i mørke. Det bliver ret spændende.
Det bliver godt at prøve noget andet end de danske prøver, men
også at prøve at se, hvordan vi ligger i forhold til de tyske
deltagere."
"Christian
Riedemann plejer at ligge i toppen i en Rally2-bil, men han
starter denne gang i Rally4-klassen ligesom os. Det bliver meget
sjovt at se, hvordan vi ligger i forhold til ham," siger
Jacob Madsen.
"Jeg
har ikke de bedste minder fra løbet, hvor jeg i 2017 kørte galt,
men det er de to sjoveste løb, som nu er tilbage i sæsonen. Men
også de to længste, så der er masser af gode kilometer
hastighedsprøver. Vi har fået et rimeligt komfortabelt forspring
og skal ikke have ret mange point for at sikre Rally4-mesterskabet
før tid. Men jeg indrømmer, at jeg ikke er særlig god til at køre
taktisk."
"Der
kommer en masse tyskere, og det er nok smartere at tænke på
mesterskabet end at fokusere på at slå dem. Jeg kan forestille
mig, at Oliver Saust er rimelig tændt, for han lavede et godt
resultat dernede sidste år."
Ved
17-tiden fredag eftermiddag bliver de i alt 85 mandskaber sendt ud
på den første af fire hastighedsprøver i Cimbern Rally. Godt
fire timer senere forventes de første mandskaber at være klar
til nattepausen. Ved 10.30-tiden lørdag genoptages løbet, og
efter yderligere seks hastighedsprøver forventes vinderen af
kunne blive kåret omkring 16.45.
Glad Sports mandskaber
Kenneth
Madsen (1989)
har kørt rally siden 2008, hvor han samme år blev kåret som årets
rallytalent og har vundet seks Danmarksmesterskaber. Siden 2016
har han kørt sammen med Mette Felthaus (1982),
og de har bl.a. taget generalsejren i Rally Naturens Rige og
Sydhavsrally. Sammen kører de i en Peugeot 208 T16 R5,
der har en fircylindret rækkemotor på 1.598 cm3 med
16-ventilet topstykke og turbolader. Den yder 280 hk, som fordeles
til alle fire trækkende hjul.
Jacob
Madsen (1995)
har kørt rally siden 2013, hvor han i 2013 blev kåret som årets
rallytalent og har vundet fire Danmarksmesterskaber ligesom han
fire gange er blevet kåret som årets rallymandskab. Den ene af
disse kåringer og to af DM-titlerne er erobret sammen med Line
Nedergaard (1995), der siden 2019 har været hans
co-driver. Makkerparret deltager i en Peugeot 208 Rallye4,
som har en trecylindret rækkemotor på 1.199 cm3 med
12-ventilet topstykke og turbolader. Motoren yder 208 hk, som
alene overføres til forhjulene.
|