DM i bilorientering:
Stor
DM-medalje høst til Struer klub.
DM-guld
i bilorientering for 10. gang til Børge Holm, Thisted og Jørn Mørup,
Struer. DM bronze til Morten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer

Børge
Holm, Thisted (t.h.) og Jørn Mørup, Struer fik lørdag overrakt
makkerparrets i alt 10. sæt DM guldmedaljer i bilorientering.
Struer klubben fik yderligere 2 sæt medaljer. (foto: Bjarne
Andersen)
Der
stod Struer & Omegns Motor Sport på 2 af de officielle sæt
DM medaljer, der lørdag blev delt ud ved afslutningen på årets
DM sæson, men også ved Danske Automobil Sports Unions
mesterskaber for de lavere klasser blev det til et sæt medaljer.
Det
var Aarhus Automobil Sport der lørdag stod som arrangør af den
5. og dermed sidste afdeling om årets Danmarks Mesterskab i
bilorientering. Løbet blev kørt ved Hedensted.
Der
var flere af topholdene i medaljekampen, der havde planer om at
vinde den sidste afdeling for at komme frem i medaljestriden.
Derfor var det overraskende, at Ikast mandskabet Jesper Hedevang
og Svend Erik Hedevang for første gang nogensinde som makkerpar
tog sig af sejren i en DM afdeling. Far og søn mandskabet kunne
ikke nå i medaljerne men de forhindrede at der skete forskydning
i den stilling der var forud for løbet.
De
regerende Danmarks Mestre fra 2021, Børge Holm, Thy Motor Sport,
Thisted og Jørn Mørup, Struer og Omegns Motor Sport kunne efter
sejre i 3 af de 4 første afdelinger ikke nås i den samlede
stilling uanset resultatet i sidste afdeling. Det betød derfor
mindre, at Thisted/Struer mandskabet måtte nøjes med en 3. plads
i sidste afdeling. Til gengæld var der flere mandskaber der
jagtede Danmarks mestrene fra 2020, Leon Spiegelhauer og Jan
Johansen fra Frederikssund, der inden sidste afdeling lå på sølvpladsen.
Selvom nordsjællænderne selv skuffede med en 8. plads i sidste
afdeling havde de samlet så mange point sammen i de 4 første
afdelinger, at de kunne fastholde sølvmedaljerne.
Et
af de jagtende mandskaber, der også selv blev jagtet bagfra, var
Struer mandskabet Morten Jäger og Bent Mikkelsen, men heller ikke
her gav løbet lørdag forskydninger. Resultaterne fra de første
4 afdelinger var nok til, at Morten Jäger og Bent Mikkelsen kunne
vinde deres første DM medalje sammen, da de kunne kåres som
bronze vindere.
I
de lavere klasser køres der om Dansk Automobil Sports Unions
mesterskaber. Og i den næsthøjeste klasse, A-klassen blev det
til sølvmedaljer til Lars Palle, Grindsted og Poul Bo Madsen fra
Struer. Grindsted / Struer mandskabet blev kun nr. 6 i den sidste
afdeling, men placeringerne fra de 4 første afdelinger betød en
samlet sølv medalje i A-klassen.
Med
løbet ved Hedensted er de hjemlige turneringer ved at være
afviklet. Det Jysk Fynske Mesterskab mangler fortsat en afdeling,
der afvikles i november, her er det eneste, der er afgjort, at
Holm og Mørup også kører med guldet i den turnering.
For
de danske tophold venter derimod at få afgjort kampen om det
Nordeuropæiske Mesterskab. Her er der kun afviklet de to danske
afdelinger, mens afdelingerne i Finland og Sverige afvikles i løbet
af oktober. Af de 10 danske mandskaber, der kører med om dette
mesterskab kom Børge Holm og Jørn Mørup bedst fra land, da de
vandt begge de danske afdelinger i foråret.
Resultat,
CarPeople - løbet 2022 – DM 5.
Aarhus
Automobil Sport – lørdag den 24. september 2022.
Femte
og sidste afdeling om Danmarks Mesterskabet i bilorientering. 35
deltagende mandskaber.
Nr.
1
|
Jesper
Hedevang – Svend Erik Hedevang, Ikast
|
114
Strafpoint
|
Nr.
2
|
Harald
Søndergaard – Jan Søndergaard, Ikast
|
117
Strafpoint
|
Nr.
3
|
Børge
Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer
|
196
Strafpoint
|
Nr.
4
|
Rene
Hansen, Roskilde – Ole Skov, Thy
|
204
Strafpoint
|
DM-slutstilling:
Guld
|
Børge
Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer
|
197
point
|
Sølv
|
Leon
Spiegelhauer – Jan Johansen, Frederikssund
|
190
point
|
Bronze
|
Morten
Jäger – Bent Mikkelsen, Struer
|
186
point
|
A-klassen:
Nr.
1
|
Kurt
Rasmussen – Alexander Rasmussen, Bjerringbro
|
198
point
|
Nr.
2
|
Lars
Palle, Grindsted – Poul Bo Madsen, Struer
|
186
point
|
Nr.
3
|
Jens
Peter Jensen – Vagn Olsen, Borup
|
184
point
|
|