-
DET BLEV ET TÆT OPGØR
PÅ MEGET HURTIGE PRØVER
Er
nu i Top 10 i Dansk Super Rally og på 3. pladsen i RC4-klassen
Da
Casper Venning og Kristian Birk, Herlufmagle/Ringsted, speedede op
i deres Renault Clio R3T på den første hastighedsprøve i
Sydhavsrally 2022, skulle det gå stærkt, endda meget stærkt,
for kampen om mesterskabspoint i RC4-klassen er benhård!

Casper
Venning og Kristian Birk var fra morgenstunden klar til at tage
kampen op med konkurrenterne i RC4-klassen
DM-runden
på Lolland-Falster var den fjerde i årets mesterskabsturnering, og
der var lagt op til et opgør på 10 meget hurtige hastighedsprøver.
Allerede
efter to hastighedsprøver, var de første af Renault-holdets hårdeste
konkurrenter udgået af rallyet.

Venning
Motorsports Renault Clio R3T på rallyets tredje hastighedsprøve, hvor
Casper Venning og Kristian Birk kørte RC4-klassens bedste tid

På
dagens femte prøve ved Alstrup var der kun 3,5 sekunder mellem
RC4-klassens førende kombattanter: Madsen og Venning
Straks fra start tog Casper Venning og Kristian Birk kampen op med
RC-4-klassens førerhund, Jacob Madsen, Ruds Vedby, i Peugeot 208
Rally4, som blev fulgt til dørs.
På
den tredje af dagens prøver kørte de fra Jacob Madsen og på andre
prøver var kombinationen Venning/Birk/Clio kun et splitsekund eller
nogle få sekunder efter Peugeot-køreren, så der var fart over
feltet.
Renault-teamet
sluttede dagen på andenpladsen efter Jacob Madsen og foran Morten
Fuhlendorf og Finn Thomsen, Randers/Outrup, ligeledes i
Peugeot 208 Rally4.

Der
blev skiftet fra medium til hårde dæk i pausen for at udnytte
bilens forbedrede fart på de sidste fire prøver, men rallyet blev
stoppet forinden

Casper
Venning og Kristian Birk kørte i mål på en andenplads i deres
klasse og er nu på en samlet 9. plads i DSR og en 3. plads i
RC4-klassen
Sydhavsrallyet
blev på grund af nogle sikkerhedsmæssige detaljer stoppet, mens
den syvende af de 10 planlagte hastighedsprøver var under
afvikling. Det medførte efterfølgende skiftende beslutninger om
hvor mange af de kørte prøver, der skulle tælle med i dagens
resultat og den opdaterede stilling.
Imidlertid
er pointene fra de fire kørte DM-runder nu gjort op, og det
placerer Venning Motorsport på en samlet 9. plads i Dansk Super
Rally og i DM-regi på en samlet tredjeplads i RC4-klassen efter
Jacob Madsen og Oliver Saust/Peter H. Rasmussen, Roskilde/Skibby, i
Opel Corsa Rally4; kun fire point efter Opel-holdet og ni point
foran Peugeot-holdet Morten Fuhlendorf og Finn Thomsen.
-
Vores bil har lidt mere fart at gøre godt med, og det satsede vi på
at udnytte på de hurtige prøver med lange lige strækninger. På
de første prøver kørte vi på medium-dæk, men skiftede senere
til hårdere dæk for at udnytte farten i bilen og komme tættere på
Jacob Madsen på løbets sidste fire prøver, men løbet blev
stoppet, før vi nåede så langt, forklarede Casper Venning efterfølgende
og tilføjede:
-
Nu bliver bilen vasket og gået igennem, så den er klar til næste
runde i Cimbern Rallye i Slesvig den 1. oktober. Så tager vi den
videre derfra.
Finalen
i årets rallyturnering køres i Stoholm i Nordjylland den 4.-5.
november.
_________
(Foto.
Morten Dam, specialpress@gmail.com
|