Succesen
med TorsdagsRally i Hammel gentages
I
slutningen af august afviklede Aarhus Automobil Sport for første
gang TorsdagsRally på den gamle genbrugsstations arealer på
Italiensvej 9 i Hammel.
”Det
blev en stor succes,” siger Lasse Svendsen, der selv er aktiv
rallykører, og som er formand for klubbens rallyudvalg. ”Jeg
tror ikke, at vi havde en eneste pause i de tre timer, hvor vi kørte
fra klokken 18 til klokken 21.”

TorsdagsRally
vender tilbage til Hammel torsdag den 29. september. Det sker på
den gamle genbrugsplads i Hammel
Succesen
vil Aarhus Automobil Sport gerne gentage, og det sker torsdag den
29. september, hvor man også starter klokken 18 og kører tre
timer frem.
”Det
er ganske nemt at deltage i vores TorsdagsRally. Ligesom sidst er
der ingen forhåndstilmelding. Man møder op med sin bil, og man
er to personer iført styrthjelme i bilen. Så gælder det om, at
chauffør og kortlæser skal samarbejde om at gennemføre
hastighedsprøven mellem de mange kegler dels korrekt, dels så
hurtigt som muligt,” forklarer Lasse Svendsen.
TorsdagsRally
er organiseret lovlig motorsport, og det er lige til at gå til.
Man behøver intet forudgående kendskab til sporten og heller
ikke at være medlem af Aarhus Automobil Sport eller en anden
DASU-klub. Bilen skal være lovlig, indregistreret, og dens
registreringsattest skal fremvises, ligesom køreren også skal
fremvise sit kørekort. Dette krav gælder ikke for kortlæseren,
men begge skal være iført styrthjelme, når der køres. Prisen
for at deltage er 200 kr. pr. hold.
I
løbet af aftenen vil det være muligt at købe mad og drikke.
Motorsportsgøgler
Morten Alstrup
|