Horsens Automobil & Motor Klub er vært
for sidste afdeling af Danmarksmesterskabet i Hillclimb.
Lørdag
den 17. september afholder Horsens Automobil & Motor 6. og
sidste afdeling i kampen om Danmarksmesterskabet i Hillclimb for
klassiske og historiske biler. Det efterhånden traditionsrige Nim
Hillclimb har serviceplads på parkeringspladsen ved Nim Skole, Møllegade
20 i Nim.

Vinder
af klasse 6B i Nim Hillclimb 2021 – Poul Pape Jensen / Ricky
Bristol, Morris Cooper S.
Løbet
har start på Skinderhusvej, og går via den sydlige del af
Underupvej og videre gennem Nim Skov til mål hvor Eslundvej går
ind i Nim by. Lodsejerne på de berørte veje har givet tilladelse
til at spærre vejene for almindelig trafik i tidsrummet 9:30 til
16:30. Løbet er godkendt af både Sydøstjyllands, Horsens
Kommune og Dansk Automobil Sports Union.
Der er tilmeldt 44 deltagere fra hele landet, hvoraf de otte
deltagere er fra Horsens Automobil & Motor Klub. Flere af de
lokale deltagere har mulighed for at tage et Danmarksmesterskab
med hjem til Horsens. Heino Mejer fører det generelle mesterskab
inden denne 6. og sidste afdeling, ligesom Kurt Mejer er placeret
på en 3. plads.
I mesterskaberne i de enkelte klasser er Heino Mejer, Volvo 242
Turbo og Kurt Mejer, Volvo 242 Turbo på 1. og 2. pladsen i
mesterskabet i klasse 7B, mens Rene Mejer, Volvo 480 Turbo fører
klasse 10B.

De
øvrige deltagere fra Horsens Automobil & Motor Klub er Kim Kjærsgaard
Frandsen, VW Golf GTI - Søren Harritslev Andersen/Ann E. Sørensen,
Ford Escort - Frankie Jørgensen, VW Golf GTI – Johnny Andersen,
Porsche 911sc – Christian Fisker/Jens Bro Fisker, Volvo 544.
Løbsleder Michael Gøttrup byder alle tilskuere velkommen til både
serviceområdet på Nim Skole, hvor der vil være mulighed
for at se de flotte gamle biler fra kl. 8:00 lørdag morgen, og
fra kl. 9:45 til ca. 15:30 på hastighedsprøven ved tilskuerområdet
ved krydset Underupvej/Skinderhusvej. Der vil af sikkerhedsgrunde
ikke være adgang for publikum til Nim Skov.
HORSENS AUTOMOBIL & MOTOR KLUB
(Foto:
rallypics.dk – viggo johansen)

|