"Det
er mekanikerne, der var vinderne i dag"
For
en gangs skyld drillede teknikken, da Glad Sport lørdag stillede
til start i den 35. udgave af KOMO Rallysprint i NCC's store
grusgrav øst for Kalundborg. Men teamets mekanikere viste deres
format, da de fik fundet og løst problemet, så Glad Sport kunne
kæmpe med om sejren.
Det
så godt ud efter de to første omgange i det første af de fire
ordinære heat, da Kenneth Madsen/Mette Felthaus (Ruds
Vedby/Horsens) havde lagt ud i et højt tempo. Men på tredje og
sidste omgang skete der noget med deres Peugeot 208 T16 R5.
"Pludselig
var der noget galt, og jeg mistede meget fart i forhold til de
forrige omgange, så det var faktisk kun syv tiendedele af et
sekund, vi tabte heatet med," forklarer Kenneth Madsen.

Glad
Sports mekanikere leverede en klasseindsats, da fejlen skulle
findes på teamets
Peugeot 208 T16 R5.
Glad
Sports mekanikere kastede sig over bilen. I første omgang troede
man, at fejlen skyldtes en defekt trækaksel, men det viste sig,
at man skulle bruge mere tid til at finde løsningen på
problemet.
"Vi
valgte at nødsamle bilen til andet heat, hvor vi ikke kørte de
tre omgange, men bare trillede de 50 meter fra start til mål. Så
var vi nemlig fortsat med i konkurrencen og vi kunne rode videre
med bilen," siger Kenneth Madsen. "Hverken bilens såkaldte
launch control, gear cut og håndbremse fungerede, og så er det
svært at køre stærkt i sådan en rallybil. Til sidst fandt vi
ud af, at det var gear cuttet, som ikke virkede, og så kunne vi køre
sidste heat og røverheatet med både launch control og håndbremse,
som virkede."
Sidste
ordinære heat vandt Kenneth Madsen og Mette Felthaus generelt,
mens de i det afsluttende røverheat blev slået med en tiendedel
af et sekund. Samlet tog de andenpladsen.

Kenneth
Madsen og Mette Felthaus lagde stærkt ud ved NCC
Rallysprint,
men løb ind i tekniske problemer
"Det
var rart at se, at vi ikke var langt bag efter Simon Vallentin i
den vindende Hyundai," siger Mette Felthaus. "En my
foran i heat 4 og en my efter i heat 4. Det viser, at det var to
dygtige chauffører, som var i kamp, at vi sagtens kan være
med."
"Jeg
er glad for, at de tekniske problemer ikke var opstået ved den næste
DM-afdeling i rally, for så var jeg rendt rundt som en tordensky.
Det var godt, at vi kæmpede og fandt fejlen, så vi fik vist
fightermentaliteten i teamet. At vi i Glad Sport ikke giver op for
så lidt."
Blev
Kenneth Madsen/Mette Felthaus slået i konkurrencen blandt
firhjulstrækkerne, så tog Jacob Madsen (Ruds Vedby) sejren i sin
klasse og blev med sin Peugeot 208 Rally4 bedste kører i en
tohjulstrukket bil.
"Det
var en våd, men god dag i Gammelrand, og det var virkelig rart at
få prøvet at køre i regnvejr med den nye bil, for det har jeg
ikke prøvet før," siger Jacob Madsen.
"Jeg
havde håbet på at jeg kunne have været tættere på Jan
Petersen i den tredje firhjulstrækker og kæmpe med om den
generelle tredjeplads, men hans fordel med firhjulstrækket blev
også større grundet regnvejret og den våde hastighedsprøve. Vi
fik leveret noget godt race, og de mange gæster, vi har haft,
hyggede sig virkelig trods regnvejret."

Jacob
Madsen, der denne gang blev sekunderet af Arly Larsen, sluttede
som bedste kører i en tohjulstrukket bil.
Denne
gang var det Arly Larsen (Dianalund), som sad i højresædet ved
siden af Jacob Madsen.
"Jeg
vil gerne takke Arly for, at han hopper ind ved siden af mig og
leverer en god indsats, når nu min faste co-driver Line hellere
ville ligge ved en pool i Frankrig," slutter Jacob Madsen.
"Teamet
havde en rigtig god dag til løbet i Gammelrand, og selv om den
danske sommer viste sig fra sin dårlige side, var alle vores mere
end 150 gæster glade for den oplevelse, vi kunne være med til at
give dem," siger Jacob Glad fra Glad Sport. "Medvirkende
hertil var naturligvis den meget tætte og spændende konkurrence,
og vi glæder os virkelig til, at vi i teamet til næste år skal
dyste mod Simon Vallentin."
Glad
Sports mandskaber
Kenneth
Madsen (1989)
har kørt rally siden 2008, hvor han samme år blev kåret som årets
rallytalent og har vundet seks Danmarksmesterskaber. Siden 2016
har han kørt sammen med Mette Felthaus (1982),
og de har bl.a. taget generalsejren i Rally Naturens Rige og
Sydhavsrally. Sammen kører de i en Peugeot 208 T16 R5,
der har en fircylindret rækkemotor på 1.598 cm3 med
16-ventilet topstykke og turbolader. Den yder 280 hk, som fordeles
til alle fire trækkende hjul.
Jacob
Madsen (1995)
har kørt rally siden 2013, hvor han i 2013 blev kåret som årets
rallytalent og har vundet fire Danmarksmesterskaber ligesom han
fire gange er blevet kåret som årets rallymandskab. Den ene af
disse kåringer og to af DM-titlerne er erobret sammen med Line
Nedergaard (1995), der siden 2019 har været hans
co-driver. Makkerparret deltager i en Peugeot 208 Rallye4,
som har en trecylindret rækkemotor på 1.199 cm3 med
12-ventilet topstykke og turbolader. Motoren yder 208 hk, som
alene overføres til forhjulene.
|