Nekrolog.


Min gamle 2 kører og personlige ven igennem 38 år, Jens Ole Larsen, er død 74 år gammel.
Sammen deltog vi i omkring 40 rallyer både i Danmark og i Europa fra 1984 til 1998. Rally Bohemia i CZ deltog vi i flere gange og vi deltog også på en masse udstillinger rundt om i Danmark ved de fleste af SKODA-forhandlerne.
 
 
Jens og jeg kørte Skoda i alle årene, og faktisk kørte han Skoda før han kom i højre sædet hos mig. Vi lærte hinanden at kende via SKODA Klubben og grundet hans store engagement dengang med bestyrelsesposter og formandsskab, så jeg kaldte ham Mr. Skoda. De mange år i Skoda Klub Danmark bragte ham også ud til internationale træf rundt om i Europa. Ved disse træf genererede Jens Ole en stor viden om bilmærket, historien, personligheder og man kunne derfor spørge om alt omkring Skoda. Dertil var han samtidig en kanon kammerat der aldrig sagde nej til at hjælpe når en kammerat havde brug for en ekstra hånd til en opgave.
 
  
Han havde i alle de år vi kørte altid styr på noterne og roadbooken, og det var også Jens Ole der fik en masse andre teams til at have kildvand og chokoladekiks med i raceren så man ikke gik "sukkerkold". For de andre måtte jo medgive Jens Ole, at Kiks og Kildevand - faktisk fungerede godt og effektivt og var nemt at have med i bilerne.

Ære være dit minde Jens Ole. Vi vil alle savne dig og må du hvile i fred.

Peter


Jens Ole bisættes fra Hareskov Kirke, Skovbovænget 29, 3500 Værløse - lørdag den 30/7 kl. 12.30.
 

 

 

Hit Counter