Marco
Gersager: "Jeg har altid drømt om en spritny bil"
Meget
er velkendt, men også meget er nyt, når GM Motorsport med Marco
Gersager og Carina Møller deltager i lørdagens tredje afdeling
af Dansk Super Rally – Au2Parts Rally Himmerland med base i
Aalborg.
Det
bliver i en helt ny Skoda Fabia Evo Rally 2, at Marco Gersager og
Carina Møller tackler tredje afdeling af Dansk Super Rally (foto
Jokum Tord Larsen).
"Jeg
har fået en helt ny Skoda Fabia Evo Rally2, som er en af de ti
sidste biler, Skoda Motorsport har bygget," siger Marco
Gersager. "Jeg har altid drømt om at have en spritny bil fra
fabrikken. Og det har jeg fået nu. Den blev bygget i april."
Marco
Gersager og Carina Møller kørte hele sidste år – og årets to
første DM-afdelinger – i en Skoda Fabia Rally2, som de har opnået
flere top 3-placeringer med.
"Den
er meget anderledes at køre end den gamle, og mange har spurgt
mig til forskellen efter de to sprint, Carina og jeg har kørt,"
siger Marco Gersager. "Min første Skoda var meget allround,
men fra fabrikken siger de selv, at man skal have mere blod på
tanden med den nye. Og det har Carina og jeg."
"Den
er sværere at køre. Men det passer mig godt, selv om jeg kun har
kørt to rallysprint med bilen. Den er helt klart bedre end den
forrige rallybil."
Au2Parts
Rally Himmerland tæller seks forskellige hastighedsprøver, der
hver skal køres to gange. Om formiddagen gælder det tre
hastighedsprøver i omegnen af Aalborg. Om eftermiddagen er det på
Aalborg Flyvestation, at der skal kæmpes mod stopuret.
"Carina
og jeg skal bare ud over stepperne, og vi er klar til at være med
til at være fra start," siger Marco Gersager. "Det er
selvfølgelig ikke optimalt at skifte bil midt i en sæson, men vi
hænger i fra start og vil være med fra første hastighedsprøve.'"
|