CASPER
VENNING EFTER SKARPT DM-OPGØR PÅ FYN:
-
DER ER NOGLE DETALJER
VI SKAL HAVE OPTIMERET!
Casper
Venning og Kristian Birk, Herlufmagle/Ringsted, havde travlt i
weekendens Anderup El Rally, der talte som anden runde af
mesterskabsturneringen Dansk Super Rally 2022. De skulle være
meget hurtige i deres Renault Clio R3T for at være med i det tætte
opgør i RC4-klassen med sidste års Super Rally-mestre i spidsen.
For
Venning Motorsport sluttede som nummer 14 generelt og med en
fjerdeplads i deres klasse efter en dag med en lidt for blødt
afstemt undervogn og lidt for varme dæk i starten af det godt 260
kilometer lange sydvestfynske razzmatazz på veje med masser af
sving og bakketoppe.
|
|
Casper
Venning og Kristian Birk gør klar til start i det
sydvestfynske Anderup El Rally. |
-
Jeg var ikke helt skarp fra starten, som også blev lidt for
langsom på grund af for varme dæk, som vi i den første
servicepause fik byttet ud med hårdere dæk. Derefter gik det
bedre selv om jeg i et sving fik bremset bilen i stå, så det nok
kostede 8-10 sekunder i ekstra tid, før jeg igen fik liv i bilen,
konstaterede Casper Venning efter weekendens knivskarpe opgør i
en DM-feltets mest konkurrenceprægede vognklasser.
-
Stort set gik dagen fint, men undervognen er lidt for blødt
affjedret, så vi skal have optimeret bilens set-up med hårdere
fjedre og have det testet inden næste DM-runde i Nordjylland i
juni, tilføjede Casper Venning.
Sammen
med Kristian Birk er han ikke kun konfronteret med de regerende
Super Rally-mestre Jacob Madsen og Line Nedergaard, Ruds Vedby/Fårvang,
i Peugeot 208 Rally4, men også med Oliver Saust og Peter
Rasmussen, Roskilde/Skibby, i Opel Corsa Rally4 og den 3-dobbelte
R2-mester Rasmus Sørensen, Slangerup, sammen med Mikkel
Krarup-Hansen, Glumsø, i en Opel Adam R2. Dertil kommer Casper
Olsen og Mathias Bøgeholm, Vemmelev/Korsør, og Kenneth Kolbe og
Margit Hansen, Slagelse, begge i Ford Fiesta Rally4, og Morten
Fuhlendorf og Finn Thomsen, Randers/Outrup i Peugeot 208 Rally4.
Det er alle team, som på en god dag
kan blande sig i topstriden i RC4-klassen - og gør det!
Casper Venning og
Kristian Birk sluttede i Assens som nummer 14 generelt og på
fjerdepladsen i RC4-klassen
- De hårdeste rivaler er først
og fremmest Jacob, Oliver og Rasmus, men de kan ligesom alle
andre få problemer undervejs, så vi skal hele tiden være med
helt fremme og parate til udnytte enhver chance for at score
point. Jacob og Oliver er måske for hurtige til os andre, men så
melder vi os i kampen om den samlede tredjeplads, sluttede
Casper Venning.
____________________________________
(Foto: Morten Dam, specialpress@gmail.com)
|