De
kom, de så, de sejrede
Dacia
Duster vandt endnu engang kategorien Crossover i det ni dage lange
Rallye Aicha des Gazelles du Maroc. Et spektakulært, historisk
rally udelukkende for kvinder
Rallye
Aicha des Gazelles er en motorsportsbegivenhed helt i sin egen
kategori. Den har ikke alene udelukkende kvindelige deltagere, men
fokuserer på de helt basale ingredienser i et godt rally.
Det
er med andre ord, et rally skåret ind til benet. Et rally, hvor
man kommer frem ved hjælp af gammeldags navigation – dog ikke
sekstant, men med kort og et kompas. Her er ingen GPS eller
stopur. Det handler om at kunne køre off road og at kunne
navigere den korteste vej mellem de forskellige tjekpoints
Løbet,
der blev skudt i gang den 24. marts i Nice, sluttede i lørdags i
Marokko og på podiet stod som vindere team nummer 310. Team 310
bestod af Hajar Elbied og Malika Ajaha, der konkurrerede for 3.
gang og faktisk gentog sejren fra sidste år.
De
sluttede som vindere af den 31. udgave af rallyet. Og det var
efter flere hundrede kilometers kørsel i mildest talt ujævnt
terræn med adskillige punkteringer til følge – og oveni hatten
– en sandstorm, som vi her i Danmark også fik "gavn"
af.
Men
Dacia havde jo to andre teams med, og minsandten ikke også om de
kom på podiet som nummer to og tre. Så dette års rally var en
sand triumf for Dacia Duster, som er ubesejret i Crossover
kategorien siden 2017.
Dacia
CEO Denis Le Vot sagde ovenpå sejren " Tillykke til vores
"Gazeller" for dette Dacia hat-trick. Vi er meget stolte
af deres præstationer, for deres udholdenhed og deres holdånd.
Det er helt i Dacias ånd"
Da
der ikke er tale om et løb, som eksempelvis Paris – Dakar, hvor
bilerne skal kunne klare det umulige, er de tre Duster, der netop
har gennemført, ikke specielt klargjort, men står næsten som
de, der holder i forretningen hos den lokale Dacia forhandler.
De
seks kvindelige Dacia Duster deltagere i årets rally kom fra fem
forskellige lande (Frankrig, Marokko, Polen, Belgien og Schwiez).
Løbet
startede i Nice og sluttede i den marokkanske by Essaouira
|